SVANEMØLLENS KASERNE

All

TREDJE NATUR har med afsæt i en forståelse for Svanemøllens Kasernes særlige historie tegnet et forslag til en ny masterplan. Forslaget handler om, at sammentænke fleksible og funktionelle parametre i en ny helhedstænkt arkitektonisk idé. En idé som skaber et fleksibelt spillerum for kasernens fortsatte udvikling. Hvor brugere og funktioner mødes på en ny måde med det formål at skabe innovativ og klimatisk merværdi for Svanemøllens Kaserne.

Projektinformation
Ansvarlig partner: Ole Schrøder
Medarbejdere: Mette Fast, Lars Vinther, Karolina Anna Mieszczanek og Christian Roy Bendixen
Bygherre: Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Projekt: Svanemøllens Kaserne
Sted: Østerbro, København
Type: Masterplankonkurrence
Areal: 220.000 m²
Team: TREDJE NATUR og JAJA
Periode: 2016
Status: Præmieret med indkøb

Overview

Nøren
Svanemøllens Kaserne – Ingeniørfælleden – eller i daglig tale blot ”Nøren” blev opført i nationalromantisk stil i 1895-1896 af arkitekt Caspar Leuning Borch og Kaptajn H. Ulrich.

Ønsket var, at give arkitekturen et åndeligt indhold, der forenede fortid og tradition med det nye. Så at sige en eklektisk tilgang, hvor man ønskede at kombinere de bedste elementer fra forskellige traditioner og retninger snarere end at formulere en teori eller et synspunkt ud fra én samlende tanke.

Svanemøllens kaserne
Planen er inddelt i en række bebyggelsesklynger bestående af eksisterende bebyggelser, samt helt nye strukturer der er udformet på baggrund af deres overordnede placering på kaserneområdet. Tilsammen giver det en bebyggelsesplan bestående af en række karakteristiske strukturer, hvor hver bebyggelse kan opnå og understøtte hver sin identitet, funktion, udbygningstakt og historie.

Landskabet er det strukturerende element i planen og er med til at sikre områdets forbindelser, vandhåndtering og sikkerhed. Samtidig danner det grønne forbindende element rammerne for kasernens fysiske træning, militære øvelser, sport, restitution, lokale mødesteder og andre rekreative udfoldelser i det grønne.

Ved at styrke de løse fortællinger og forbinde de adskilte udviklede og grønne øer, fremkalder forslaget noget helt særligt. Med udgangspunkt i historien, landskabet og naturen går projektet evolutionært til værks – de nye fortætninger, fællesskaber og mødesteder tænkes alle som udviklende af andet og mere end det givne program. Vi tror på, at vi ved at gøre nye og eksisterende fællesskaber og naturoplevelser til afsæt for udviklingen vil kunne udfordre og udforme de fysiske såvel som landskabelige rammer, så de kan styrke de lokale fællesskaber og sammenhængskraften på Svanemøllens Kaserne.

Domicil

Bygning og landskab blandes
Byggefeltet er dedikeret til det nye domicil for Forsvarets Efterretningstjeneste, inklusiv fremtidige udvidelser der tilsammen udgør en bebyggelse på 35.000 m². Den arkitektoniske idé tager udgangspunkt i helhedsplanens grønne karakter og en landskabelig tilgang til domicilets perimetersikring.

Gennem en terrænbearbejdning indskrives bygningens base og perimetersikring i landskabet hvormed mulighederne for indsyn eller uhensigtsmæssig indtrængen begrænses. I forlængelse af den landskabelige tilgang, foreslår vi en rationel bygning placeret på en base af et varieret og hævet landskab.

Domicil til forsvarets efterretningstjeneste
Bygningens øvre del er organiseret som loops af 8-taller med hovedindgang og varemodtagelse centralt placeret. De interne loops er med til at sikre et effektivt flow med korte arbejdsgange og plads til spontane mødesteder.

Det fuldt udbyggede domicil har tre større gårdrum, der sikrer gode dagslysforhold for alle kontorer med adgang til skærmede grønne udearealer. Domicilets ydre karakteriseres af et forbandt af skodder og lameller – det giver et skiftende facadeudtryk, regulerbart dagslysklima og skærmer for uhensigtsmæssigt indsyn.

Paradepladsen – klassiske akser i en blød ramme
Forslaget til kasernens centrale paradeplads tager udgangspunkt i den eksisterende bebyggelses klare vifteformede struktur. Et klassisk geometrisk system af akser udformet i en kombination af lav beplantning, belægningsskift, vandelementer og trærækker er med til at fremhæve og understøtte bebyggelsesstrukturen. De beplantede felter understreger planens aksiale og perspektiviske allé-views og er med til at nedbryde skalaen uden at man mister overblik eller at udsynet til bygningerne obstrueres.

Som kontrast til de skarpe linjer og akser der definerer den centrale paradeplads og eksisterende bygningsstruktur, skaber Paradepladsens ydre ramme af grønne organiske bevægelser rum og nicher til ophold, møder og cirkulation mellem bygningerne. De tætbeplantede grønne lommer indeholder både rekreative og funktionelle programmer som cykelparkering, bilparkering, lokale mødesteder og stisystemer.

Rum der inviterer til aktivitet
Vi har tegnet rammerne for gode træningsalternativer til både soldater og brugere af kasernen med mulighed for at inkorporere små hverdagstræningspas, der naturligt kan indgå i de pauser der opstår mellem øvelser eller forud for appel morgen og aften. Med et øget fokus på at vi alle naturligt skal bevæge os mere, oftere og mere spontant, indeholder forslaget en naturpræget tilgang til kasernen, der via sanselighed, terræn og generel naturværdi inviterer til mere bevægelse og aktivitet.

Landskabet anlægges som en dynamisk størrelse, der kan ændre karakter og programmering efter kasernens udvikling og behov. Som bebyggelsen udvides og området indtages kan landskabet gradvist inddrages og videreudvikles.

Ø-Banen – et forbindende aktivitetslandskab
For at komplementere den rationelle grå infrastruktur, introduceres en grøn, blå og social nervebane kaldet Ø-banen. Forbindelsen tilføjer nye steder og intensiteter i landskabet, der vil opleves som en sammenhængende performativ flade, der binder bygning og udefunktioner sammen. Ø-banen fungerer som et strukturende og karakterfuldt infrastruktur- og landskabselement, der definerer byggefelterne som et forbindende campus-landskab.

Ø-banens udformning spiller op mod bebyggelsernes aksiale strukturer og skaber sammenhæng mellem de individuelle landskabsklynger, hvor det forgrenede stiforløb indskriver og omkranser områdets rekreative nedslag og funktionskrav.

Grønne sociale aktivitetsrum
De grønne aktivitets-øer har en høj grad af fleksibilitet og kan programmeres og redefineres alt efter hvilke funktioner der efterspørges. Øernes aktiviteter består af f.eks. træningsstationer for mikrotræning, forhindringsbaneelementer, militære øvelseterræner, mødesteder, skybrudsbassiner, undervisningsmuligheder, helkoptorlandingsplads, pladser til ophold, cykelparkering, parkeringslommer mm.

og er med til at gøre Ø-banen til et aktivt, varieret og oplevelsesrigt landskab der binder helhedsplanen sammen.

Infrastrukturelt hieraki
Områdets vejnet er bygget op efter en logik om et infrastrukturelt hierarki. De indre tværgående forbindelser repræsenterer et mere lokalt og ’shared space’-lignende vejsnit, mens den primære hovedtrafik afvikles langs kanten af området. Den primære infrastruktur på området tager udgangspunkt i det eksisterende vejtrace, der delvist løber langs grundens perimeter. Den bløde trafik af gående og cyklister afvikles primært i Ø-banens forgrenede stisystem, mens lokale stiforbindelser forbinder de individuelle byggefelter.

For at undgå store tomme parkeringsområder, foreslår vi en parkeringsstrategi der kombinerer gadeparkering, parkeringslommer og overdækkede parkeringsøer. Der er her prioriteret en lokal parkering i forhold til de individuelle byggefelters parkeringsbehov og nærhed til destinationen. Parkeringsøerne udføres under lette grønne tage eller på en grøn permabel belægning. Planens cykelparkering er spredt som mindre cykelparkerings-øer under grønne tage og lokal cykelparkering nær bebyggelsen.

Offentlig cykel- og gangforbindelse
Den offentlige forbindelse for bløde trafikanter mellem Kildevældsskolen og Ryparken går på tværs af kaserneområdet. For at etablere en effektiv forbindelse og et sammenhængende kaserneareal foreslår vi, at forlænge niveauet ved underføringen således at der etableres en sænket cykel- og gangforbindelse gennem området.

Over det sænkede stræk af forbindelsen er det muligt at lave broforbindelser der forbinder kasernearealet på tværs. Den sænkede gang og cykelforbindelse stiger gradvis op og bliver til en broforbindelse hævet over landskabet.

Faseinddeling og fleksibilitet – et område i konstant udvikling
Den fuldt udbyggede helhedsplan for Svanemøllens kaserne er en proces som forløber over længere tid. Forslaget har derfor lagt stor vægt på, at området kan fungere og virke helstøbt i hvilken som helst grad af udbygningen. Den grønne Ø-bane og landskabet fungerer som et strukturende element i planen og er med til at arealet opleves færdigt uanset udbygningstakten. De individuelle byggefelter ligger udviklingsmæssigt ’brak’ indtil arealerne bebygges.

I denne periode udnyttes de ubebyggede byggefelter gennem en aktiv grøn byggemodning til eksempelvis øvelser, træning og sport. Som områdets krav og bebyggelsestæthed øges inddrages de grønne træningsområder.

Planens fleksibilitet er vigtig for at imødekomme fremtidens skiftende behov og krav. Byggefelterne behandles som organiske elementer der hele tiden tilpasser sig hinanden. På denne måde kan planens klynger udvides, tilpasses og omformes efter områdets specifikke behov.

Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg ser konstellationen af disse to arkitekter som et stærkt partnerskab til at udvikle arkitektoniske modeller for nye typer af bæredygtige landskaber i vores byer.

Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg

Et jurymedlem beskriver det som ’akademiske hippiefloskler – masser af feel good, men helt unødigt højt lixtal’.
Det mest originale er i de løsninger som præsenteres. Ikke mindst hvad et jurymedlem kalder ’den store regnvandspenis’.

Bedømmelse fra Creative Business Cup

Godt på vej mod en tredje natur. Konkurrencens vinderforslag er som et meteornedslag i den funktionsadskilte by.

Boris Brormand Jensen om Vinge vinderforslag i Arkitekten.

Recent Work

Recent Work

Sagt om os