MIND THE GAP

Arrangementsrækken MIND THE GAP om mennesket og kloden løb af stablen i 2018 med stor succes i København, Lolland og Vejle. Samfundets fire ringhjørner; den akademiske verden, det politiske styre, erhvervslivet og lokalsamfundet mødtes de tre steder med ja-hatten på for at diskutere den nye klimarealitet og vores CO2-fodaftryk med fokus på at skabe fælles handling.

OPSAMLINGSPUNKTER

MIND THE GAP rykkede i alt ud til tre byer med startskuddet i København, efterfulgt af Lolland og Vejle. Det blev til tre meget forskellige arrangementer, med hvert deres interessante fokus. Vi blev klogere på nationale samt lokale tematikker, og på hvordan det skrider frem med den grønne omstilling i Hovedstadsområdet og i Udkantsdanmark. Her kommer en lille opsamling af læringspunkter fra MIND THE GAP:

• Der er mange måder, omstillingen kan gribes an på, men generelt blev det slået fast, at der skal rykkes hurtigt fra det store politiske perspektiv og helt ned til den enkelte borger, hvis vi skal nå klimamålene. Mogens Lykketoft sagde, at hvis vi skal redde jorden, så kræver det ”en mobilisering af politisk mod, folkeligt engagement og en teknologiudvikling, som leverer os den halvdel af redskaberne, som vi ikke har endnu.”

• Generelt var der konsensus om, at det største gap nok er mellem det, vi ved, og det, vi gør. Og som Ida Auken slog fast, så er der ”rigtig lang vej fra det, vi gør i dag, til det, vi ved, vi skal gøre.”

• Vi fandt ud af, at mange borgere føler sig i vildrede generelt og har svært ved at have overblikket over hvad, de kan gøre, og hvad, der egentlig ”nytter”, når det handler om at nedbringe CO2’en. Konklusionen blev, at det generelt handler om at forbruge mindre og tænke i det nære. Mange bække små – det nytter at handle som en klimabevidst borger.¨

• Som borgere er vi medansvarlige og med til at rykke dagsordenen. Theresa Scavenius sagde bl.a. at: ”klimakrisen er en demokratikrise. Det handler om at se os selv som borgere og ikke bare forbrugere. Borgere, som interagerer i et politisk fællesskab, hvor vi kan være medbestemmende og tage medansvar for hvilken fremtid, vi gerne vil have.”

• Vi fik slået fast, at der er et stort behov for tværgående samarbejde, hvis der skal leveres nye teknologier, der kan hjælpe os på vejen. Hvis vi skal løse klimakrisens udfordringer, er vi nødt til at have et stort fokus på samskabelse og ikke mindst på samfinanciering. Det tager tid at udvikle nye metoder, og de udviklingspenge kan ikke komme fra rådgiverne alene. Der skal investeringer til fra stat, kommuner og private kunder.

• Vi skal have fokus på at få merværdi og gevinster ud af de store mængder penge, der skal bruges på klimasikring. Hvis vi bruger pengene fornuftigt, kan vi ane gode byer med masser af ”livability”, men som samtidig ikke fremmedgør os overfor de ressourcer og det kredsløb, som vi er en del af.

• Der skal en generel erkendelse til fra alle om, at det er den måde, vi lever på, der ødelægger hele verden. Det er ikke fordi, vi skal have mindre livskvalitet, men vi bliver nødt til at ændre vores valg og prioriteringer. ”Der er en manglende bevidsthed om, hvad det er for en undtagelsestilstand, vi egentlig står i, og hvor meget det haster, at vi forandrer på alle parametre”, sagde Jakob Jønck fra Simple Feast.

• Gry Worre Hallberg, som var med alle tre arrangementer, udforskede i sin performance sammenhængen mellem den økologiske og den poetiske bevidsthed. Hun siger: “Det poetiske sind aktiverer en mere holistisk bevidsthed herunder den sanselige bevidsthed om vores forbundenhed til alt natur. Når vi fornemmer og anerkender denne forbindelse, vil vi også være opmærksomme på, hvordan ødelæggelsen af naturen også dybest set er selv-destruktion.”

• Vi skal insisterer på at beholde ja-hatten på, for på den anden side af erkendelsen af klimakrisen og af de klimahandlinger, der vil følge, vil vi stå tilbage både klogere og tættere forbundet med de ressourcer og det kredsløb, vi er en del af.

PROGRAM I BLOX