CBS CAMPUS

All

CBS ud i byen – byen ind i CBS! Vores dogme handler om at udvikle CBS som et byintegreret campus, hvor de nye bygninger og landskaber indgår i en samlet, nytænkende og identitetsskabende grænseflade mellem det internationale vidensnetværk og den lokale omkringliggende by.Vores vision for et innovativt og internationalt byuniversitet kan karakteriseres som en helhedsorienteret nærhedstænkning, hvor den ultimative ressource til transformation, studieliv, trivsel og fortætning, findes i den enkelte aktør – med det store fælles mål om sammenhæng for øje!

Projektinformation
Ansvarlig Partner: Ole Schrøder
Medarbejdere: Anna Sissela Michalsdotter, Johan Kure, Max Moriyama og Michael Vestergaard Thomsen
Bygherre: Copenhagen Business School og Frederiksberg Kommune
Projekt: Design af bygning og landskab
Sted: Solbjerg Plads, Frederiksberg
Type: Projektkonkurrence
Areal: 31.000 m² Bygning + Landskab
Anlægssum: Fortroligt
Team: TREDJE NATUR + Vandkunsten + PK3
Periode: 2014-2015
Status: 1. Præmie i fase 1. Afsluttet

HOVEDGREBET
Inspireret af Nolli’s plan over Rom fra 1742 udfolder forslaget en strategi der som afsæt ønsker at ’udviske’ forskellen mellem det private og det offentlige rum, og anviser netværk der er mere subtile og mangfoldige end de mere klassiske byrumsdefinitioner. Sagt på en anden måde handler det om at CBS bliver en forlængelse af det offentlige rum og at de åbne gader, pladser og forbindelser trækker offentligheden ind i CBS og derved muliggør en ny synergi mellem by og campus. Bevægelseshierarkiet er flydende og overgangene byder konstant på overraskelser, både rumligt og arkitektonisk, og har som ambition at udfolde et potentiale for mange og varierede sociale interaktioner og hændelser. Det er som om vi har glemt glæden ved de overraskende og alligevel iscenesatte byrumsforløb – der ser stort på grænserne mellem det private og det offentlige rum.

Det er forslagets intention at påvise den nødvendige sammenhæng mellem by og campus, ikke bare som en funktionel disponering relateret til stueetagen, men som en tredimensionel udgave af Nolli’s kort. Med andre ord vil vi trække bylivet helt ind i hjertet af CBS og samtidig forlange at CBS folder sit potentiale ud i byen ved at introducere et både rumligt flydende og rumligt sammenhængende overgange. Vi ser det som et egentligt dogme for den fysiske strategi og derfor som en form for grundsvar på opgaven og vores basisdogme – at skabe balance og give campus en ny egenidentitet der kan fuldbyrde ambitionen – at udfolde CBS i byen og trække byen ind på CBS-territorie.

PLANENS ELEMENTER
Planens ’ramblagulv’ er det stærke, bymæssige og sammenbindende grundelement. Afsættet er den eksisterende rambla der i princippet udvides til at danne én stor sammenhængende flade, der modtager de nye bygninger og skaber flydende overgange mellem ude og inde. Fokus er overgangene mellem det åbne, offentlige rum og de indre gadeforløb i det nye CBS og en vision om at bevægelsen mellem inde og ude kan udformes glidende og ubesværet. Stedets niveauforskelle bruges til naturlige siddetrapper og rampeforløb der understøtter pladsernes funktion som samlingssteder og naturligt leder ind i bygningernes indre atrier.

En serie af nye byggefelter udlægges langs det øst-vestgående hovedforløb med en hovedretning der følger den omkringliggende struktur. Herved skabes et nyt byrumsforløb der understøtter bevægelsen mellem Fasanvej / metroen og Frederiksbergcentret / metroen, og samtidig tilbyder en intensivering af tætheden i byrummene og understøtter samhørigheden med områderne syd og nord for campus. Placeringen af bygningsvoluminerne skaber nye og fortættede byrum og understøtter ambitionen om at gøre alle bagsider til forsider.

DET BYGNINGSSTRUKTURELLE AFSÆT
Udlægget af byggefelter muliggør en udbygning over tid – hus for hus. Hver bygning foreslås at indeholde en kombination af alle de ønskede CBS-funktioner. Undervisningsarealer, studiearealer, kontorarealer, de multifunktionelle områder og fællesfunktioner, men også de bymæssige og ikke programmerede funktioner er dogmatisk en integreret del af alle bygninger. Atriet er grundrummet – det rumligt spaciøse og arkitektoniske afsæt for identiteten i det nye campus. Det er her byen møder campus og vice versa og her der kan opstå en synergi på tværs af borger og studerende. Atriet vokser bogstavelig talt ud af ramblagulvet og skal behandles med en særlig følsomhed og gives en unik æstetisk kvalitet – som et grundkrav.

Pantheon er idealet. Ved at introducere den lodrette bevægelse direkte knyttet til det offentlige rum og samtidig placere byfunktioner blandet ind i campus multifunktionelle hierarki, skabes et potentiale for en særlig udveksling på tværs af by og campus. Måske er det her kommunen placerer sin borgerservice fremover! Egentlig forlænger vi bare mønstret fra Kilens, Frederiksbergcentrets og Solbjerg 3’s indre gader, videre ud i det nye CBS og bygger videre på en læsning af eksisterende kvaliteter – i en ambition om at forstærke de tilstedeværende motiver og give dem ny æstetisk kraft.

Vi giver atrierne navne og kalder dem Expo-atriet, Trappe-Atriet, Det grønne Atrium, Plateauerne og Den hemmelige have for at sætte billeder på refleksionen og fascinationen, og tror det kan inspirere til den faktuelle kunstneriske oversættelse i form af et arkitektonisk slutmanifest.

Identiteten i den nye del af campus skal ikke konkurrere med Kilen eller Solbjerg 3 – det skal supplere. Et væsentligt og adskillende element er de bygningsmæssige aftrapninger der tillader tagterrasser og grønne plateauer, på flere niveauer og rettet mod flere verdenshjørner. Aftrapningen sikrer samtidig optimale lysforhold i uderummene på ’gulvplan’. Auditorierne placeres konsekvent mod nord med direkte relation til atriet og optimalt i forhold til energioptimering.

Studie- og kontorarealer kan placeres mere frit i strukturen afhængig af de faktuelle krav og ønsker. Idéen er at udvikle et strukturelt afsæt for en generelt anvendelig bygningsenhed, der evner at annektere skiftende programmer og dermed demonstrerer stor fleksibilitet over tid. De viste enheder har som udgangspunkt et grundvolumine der er i stand til at efterleve ambitionen – alle bygninger indeholder alle funktioner. Vandtårnet har sin egen særlige historie. Vi synes om det og peger på en central placering i den nye plads ved metroen, og tænker at der skal gives en særlig oplevelse i forbindelse med ankomsten fra p-kælderen via tårnet. Det første der møder én er det smukke rum der introducerer atriet som motiv. Skiftende udstillinger og en øvre etage der tjener som permanent udstillingsrum og udsigtsplatform skal give tårnet sin værdighed tilbage.

LANDSKABET
Landskabet favner både nybyggeri og eksisterende byggeri og forbinder dermed alle funktioner i planen. Ved fysisk at forbedre og integrere forbindelser, bygninger og byrum, skabes der ikke blot nye adresser, men forbindelser, der formidler nye lokaliteter, nye funktioner og dermed plads til flere mennesker.

Frederiksberg er kendt for sine karakterfulde byrum, parker, haver og træplantede gader – nærheden til det grønne. Frederiksberg Nye Bymidte består i dag af en række definerede og varierede byrum. De varierer i belægningen, i beplantningen med forskellige træer og i deres terrænbearbejdning. Pladserne ligger side om side og skaber således en mosaik af forskellige byrum, der suverænt formidler overgangen imellem bygning og uderum.

Tilgængeligheden fra området til det omkringliggende Frederiksberg kan optimeres ved at udpege, udvide og fastholde de landskabelige kvaliteter, der allerede er til stede og samtidig tilføje nye elementer, der er genkendelige fra den Frederiksbergske tradition. Varierede, frodige grønne og blå tiltag vil øge attraktiviteten og bidrage til en ny og styrket identitet på Frederiksberg. Forbindelsen imellem Bymidten og Metropladsen er Ramblaens diagonale forløb, der samler og kobler CBS´s faciliteter fra Solbjerg Plads til Kilen. Ramblaen vil i projektet etablere direkte adgange til de enkelte atrier i den nye bebyggelse, ganske som Kilen i dag er forbundet med Ramblaen. Ramblagulvet vil opleves mere eller mindre uændret og forankres endnu stærkere i området, som en nervetråd der samler byrum, byliv, bevægelse, funktioner og bygninger.

Fire større og varierede byrum markerer sig i projektet. De er strategisk placeret i forbindelse med de tværgående og omkringliggende gader. Derudover etableres der 4 nye mindre haver og byrum i området. Hvert byrum skal kunne ”byde” på mere end en særlig belægning og nogle særlige træer. Der skal etableres unikke karakterer, kunne opsamles vand eller der skal integreres mindre haver, så det er muligt at opnå forskellige rammer for ophold, forskellige stemninger, forskellige skala og forskellige brugsværdier i overgangen mellem bygning og landskab.

Vores projekt vil derfor bygge videre på de landskabelige kvaliteter og karakterer, der er til stede i dag. De eksisterende kvaliteter er byrummenes mosaik, de varierende træer og Ramblaen, som bindeled imellem bydelens funktioner. Pinétet skal nævnes, som et særligt byrum, der formår at skabe et attraktivt rum til ophold i kraft af sin skala, sit terræn og de forskellige typer af fyrretræer. Bibliotekshaven er et forsøg på at etablere endnu et intimt haverum til rækken.

Det er også projektets ambition, at skabe en ny landskabelig fortælling, der favner både by, bymidte, byrum og bygninger. Projektet har et særligt fokus på skiftet imellem byrum og bygning, – en zone, der udnyttes til at formidle en overgang og samtidigt udvikles med hver sin funktion. Der skabes terrasser og dybe plateauer, der både er grønne, belagte og håndterer regnvandet. Et terrasseret landskab, som man kender det fra Kilen, dog med plads til funktioner, som borgere, besøgende og studerende kan bruge aktivt på alle tidspunkter af året.

Det bliver således via dette projekt, muligt at opleve endnu flere særlige stemninger, en udvidet byrumsmosaik med en mere landskabelig udformning, og karakterfulde beplantninger, der skaber nye rumligheder og skalaer i de enkelte byrum. Det er projektets ambition, at området bliver meget mere brugt af byens borgere, at der er ”noget at komme efter” og at det virkelig er muligt at etablere en integreret campus i hjertet af det grønne særkende – det ’Frederiksbergske’.

ROBUSTHED
Masterplaner handler generelt om at skabe et robust afsæt for en uforudsigelig udvikling over tid – ikke determinering af et statisk koncept. Det er planens grundstrukturelle afsæt og bydende nødvendigt. Vi anviser byggefelter der udbygges et ad gangen og anviser en strategi for en funktionsblanding der er knyttet til den enkelte etape. I princippet indeholder den enkelte bygning som sagt det hele, kontorfunktioner, studiefunktioner, undervisningsfunktioner, fællesfunktioner og byrelaterede supplerende funktioner. Grundlæggende robust, bæredygtigt og etapevenligt – en bygning ad gangen og strategisk en parallel behandling af de ubebyggede arealer med afsæt i en grøn strategi som den kendes i dag.

I en videreudvikling fulgt op af en strategi for den enkelte bygning der sikrer fleksibilitet både i programmeringen og i anvendelsen over tid. Atrierne er det styrende grundrum og vi forestiller os at en række af de multifunktionelle funktioner kombineret med de tekniske tunge funktioner knyttes direkte til dette, og dermed frigør bygningernes kantzoner. Kantzonerne kan som konsekvens indrettes efter behov og defineres som fleksible og foranderlige over tid. Den arkitektoniske styrke er Nollikortet og den afledte rumlige konsekvens. Heri ligger den egentlige robusthed.

Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg ser konstellationen af disse to arkitekter som et stærkt partnerskab til at udvikle arkitektoniske modeller for nye typer af bæredygtige landskaber i vores byer.

Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg

Et jurymedlem beskriver det som ’akademiske hippiefloskler – masser af feel good, men helt unødigt højt lixtal’.
Det mest originale er i de løsninger som præsenteres. Ikke mindst hvad et jurymedlem kalder ’den store regnvandspenis’.

Bedømmelse fra Creative Business Cup

Godt på vej mod en tredje natur. Konkurrencens vinderforslag er som et meteornedslag i den funktionsadskilte by.

Boris Brormand Jensen om Vinge vinderforslag i Arkitekten.

Recent Work

Recent Work

Sagt om os