BYRUMSBLIK

All

TREDJE NATUR har en ambition om at gøre Københavns Havn til et levende, tilgængeligt, nyttigt og rekreativt område i København. Med visionen kaster vi et byrumsblik på havnen og indskriver udviklingen af havnen i byens historiske udvikling, men viser samtidig havnens nutidige rekreative potentialer og nyttefunktioner.

Diskuter Byrumsblik her!
Projektinformation
Ansvarlige partnere: Ole Schrøder og Flemming Rafn Thomsen
Medarbejdere: Mónica Galiana, Anna Sissela Michalsdotter, Joan M. Rasmussen, Jakub Włodarczyk, Agnete Schimmell Raakjær
Sted: Københavns Havn
Bygherre: Københavns Kommune – Teknik og Miljøforvaltningen
Samarbejdspartner: PK3
Projektperiode: 2012
Type: Visionsoplæg

STRATEGI OG NEDSLAG
Den blå vision er en fortælling om fremtidens havn, hvor vandets muligheder og rekreative nytteværdi spiller hovedrollen. Denne fortælling udfoldes i planen gennem tre greb og 5 nedslag, der hver især vil medvirke til at kvalificere havnens og vandets potentialer:

Vandflader – Havnens vigtigste kvalitet er vandet. Et helt centralt greb i planen er derfor at skabe muligheder for at interagere med vandet ved at skabe tryghed og plads til en række forskellige vandaktiviteter og eksperimenterende tilbud så som gåture på bunden af havnen i et netværk af glasgange eller biologiundervisning under vandoverfladen i glasklokker.
Kanter – et andet greb der vil styrke vandets rekreative og nyttige rolle er en bearbejdning af kanterne mellem vand og land. Afstanden fra kajkanten til vandoverfladen skal mindskes og den direkte tilgængelighed dyrkes. Dette skal ske ved at skabe nye holme og øer i havnen, omdanne kanter til trapper, danne stenmoler eller anlægge flydende bro- og gangsystemer på vandoverfladen.
Forbindelser – det tredje og sidste greb handler om at kvalificere forbindelserne i, langs og på tværs af havnen. Havnens forløb er mange steder afbrudte, og de besøgende tvinges derfor til at bevæge sig frem og tilbage af samme vej i stedet for rundt. Ved at styrke havnens forbindelser skabes der muligheder for mere sammenhængende, oplevelsesrige og cirkulære bevægelsesmønstre i havnen.

Byrumsblik præsenterer mere konkret fem områder der vil styrke havnens rekreative nytteværdi. Disse fem områder kalder vi House of Water, Fugleøen, Sportsøen, Krøyers Pøl og Operaparken og er alle skabt ved at give plads til de store visioner gennem legen ”Tænkt hvis…”.

Alt for meget arkitektur har fravristet sig de store visioner i pragmatikkens navn, men i arbejdet med Byrumsblik har vi udnyttet den energi og drivkraft der ligger i disse visioner for herigennem at skabe nytænkende og anderledes byrum. Legen er således brugt som dåseåbner for alle de konserverede ideer og realiserbare drømme mange har i forhold til havnen og byens rum.

Resultatet er vitaliserende, sanselige, legende og hybride, blå byrum der ikke lader sig begrænse af traditionelle forståelser af havnens rolle og udseende. Byrum som både trækker på byens historiske arv og gør plads til nye former for brug og liv.

House of Water
“Ønsket om et bedre omdømme vil ikke skabe et bedre land, men skaber man et bedre land, smitter det automatisk af på omdømmet.” er sagt af en af verdens førende eksperter inden for nationbranding. Eller sagt med lidt andre ord, så skabes stærke brands af meningsfyldte visioner, gennem handling og ved at inddrage deres omverden. Og det er ambitionen for Rethink Water-projektet. Tænk hvis den danske vandbranche arbejdede sammen om at skabe et vandets hus i Københavns Havn? Et sted som alle besøgende kunne opleve og samtidig lære om de globale vandudfordringer og –løsninger. Viden, vand og natur sammensmeltes i en ny type kontekstuel arkitektur, der giver mere til byen og havnen end den tager. En markant arkitektur i bløde betonfolder, skaber både rum og landskab til at interagere med vandet.

Fugleøen
Tænk hvis der lå en fugleø midt i havnen. En grøn ø omgivet af stenrev der tager dig tilbage til det landskab der omgav de første bosættelser i København, en ø hvor den mangfoldige biodiversitet og naturens uregulerede udvikling er omdrejningspunktet. Fugleøen er drømmen om at skabe en ureguleret ø midt i Københavns Havn, der kan fungere som formidler af det historiske landskab København er bygget på, som kan tiltrække sig et rigt fugleliv og som kan anvendes som en form forsøgsstation for udviklingen af stedets biodiversitet. Øen vil være den oplagte destination for fugleelskere, lystfiskere, muslingesamlere, biologer, skoleklasser der skal undervises i biologi, historie og geografi og almindelige borgere der blot vil nyde muligheden for den lange eftermiddagssol og samtidig opleve den uregulerede natur midt i Københavns Havn.

Krøyers Pøl
Tænk hvis Københavns Havn inviterede til ophold helt tæt på vandkanten, i vandet og under vandets overflade. Krøyers Pøl er drømmen et performativt byrum, der kombinerer næste generations havnebad med vandets nytteværdi. Et led i den blå plan er at gøre området omkring Krøyers Pøl til et attraktivt sted for havnens mange fiske- og plantearter. Kombineret med den direkte adgang til vandfladen kan Krøyers Pøl blive et attraktivt sted for fiskeri, høst af vandplanter og dampbrug. Projektets placering ud for den verdensberømte Michelin-restaurant noma vil præsentere Københavns Havn som en ren og attraktiv ressource for restaurantens mange nationale og internationale gæster. En havn som understøtter den nordiske gastronomis ambition om en minimal afstand fra jord til bord – fra havnen til noma. Med Krøyers Pøl gøres havnen således til udstillingsvindue for de nordiske råvarer og Københavns bæredygtige udvikling.

Sportsøen
Tænk hvis der lå en sportsø midt i havnen. En ø hvor havnens attraktion, vandfladen, er spændt ud med aktiviteter der inviterer byens borgere ud i vandet og skaber nye oplevelsesrige sportsmuligheder helt tæt på naturen. Sportsøen er drømmen om en videreførelse af Københavns historiske arv i en nutidig og aktivitetsbaseret kontekst, der knytter oplevelsen af naturen og sporten tæt sammen. Ved at skabe en ny ø i havnen der tilbyder faciliteter til en række forskellige former for vandsport, kvalificerer øen vandet omkring sig. Sportsøen vil trække livet ned i havnen gør denne til et attraktivt sted for havdykkere, svømmere, kajakroer, udspringere, vinterbadere og andre former for vandsportsudøvere. Havnens ”bløde” brugere har brug for et sikkert sted, hvor de ikke skal frygte de store, hurtigtsejlende både og havnebusser.

Operaparken
Tænk hvis Operaens rigdom af lyde var hørbar i en Operapark der forbinder Operaen med dens omgivelser. En lydpark der byder på forførende, sanselige musikoplevelser på kanten af havnen. Operaparken er drømmen om en midlertidig, rekreativ udnyttelse af det store græsareal ved Operahuset. En drøm om af almengøre finkulturen ved vende vrangen ud på Operahuset og give parkens besøgende en mulighed for at lytte til operaens fortryllende og dramatiske verden. Operaparken vil med musikken, sine blomstrende kirsebærtræer, magnolier og planer der kan tåle det saltholdige mikroklima tilbyde en sansemæssig helhedsoplevelse ud over det sædvanlige. Der opstår i de kommende år nye forbindelser på tværs af København via de fire nye cykel og gangbroer, der skal forbinde Nyhavn med Christianshavn og holmen. Operaparken vil i forlængelse af disse forbindelser til holmen udgøre en ny offentlig destination, der kan tiltrække liv til området og understøtte arbejdet med at binde byen tættere sammen på tværs af havnen.

BLÅ VIDEN
København er grundlagt på baggrund af sin centrale placering ved vandet og de ressourcer der knytter sig hertil. Planen er at genorientere byens liv og funktioner mod havnen og herigennem styrke stedets rekreativ nytteværdi til glæde for Københavns indbyggere, erhvervsdrivene og turister. Dette skal blandt andet ske ved at genoptage byens lange tradition for at skabe nye øer og holme. Holmene vil skabe forbindelser på tværs, både fysisk og borgerne imellem, øge bevidstheden om den natur vi alle er afhængige af, og de vil medvirke til at brande Danmarks højtudviklede viden inden for vandteknologi.

Danmark ligger med helt i front når det gælder viden om vand. Den blå vision gør derfor Københavns Havn til en præsentation af de danske vandteknologiske succeser og den know-how, der knytter sig hertil. Havnebadet er nu så rent at byens turister og indbyggere både kan bade og fiske her – et privilegium kun de færreste store havnebyer i verden deler. Ved at skabe et tilgængeligt, rekreativt og forsøgsorienteret blåt byrum kan Københavns Havn således gøre sig til udstillingsvindue for dansk vandteknologi.

VANDPRES PÅ HAVNEN
Klimaet er under forandring. Vi kan se frem til flere korte, men heftige skybrud, som dem København de sidste to somre har oplevet. Samtidig er havsttigningerne et internationalt anerkendt problem, der især truer de urbaniserede områder. Dermed er havnen under pres fra begge sider, i dét at skybrudsvandet skal kunne løbe ud i havnen og samtidig sikre at det stigende havnevand ikke løber ind i byen. Klimasikringen af København er af hidtil uset omfang, og en ny generation af arkitekter spørger til hvordan anlægskronerne også kan føre til en grønnere og mere begivenhedsrig by i samme ombæring.

I samspil med de nye vand- og klimatilpasningsteknologier arbejder de for at sikre et bedre sammenhængende og oplevelsesrigt København. Den direkte oplevelse af de muligheder teknologierne skaber for rekreative aktiviteter vil styrke brandingen af byen og den danske knowhow. Samtidig kan de nyttige og rekreative blå byrum fungere som en påmindelse til os danskere, om det usynlige forbrug vi har af verdens knappe vandressourcer – ikke i form af en løftet pegefinger, men ved at tydeliggøre at vi i Danmark rent faktisk kan gøre en forskel, her og nu.

FRA HAFN TIL KBH
De ældste spor af bydannelse omkring København kan dateres tilbage til omkring år 700, og består af forskellige rester fra bådebroer fundet ved Gammel strand og Kongens Nytorv. Men selve grundlaget for handelsbyen København blev lagt for omkring 1000 år siden. På dette tidspunkt bestod området endnu bare af fugtige strandenge og lave holme – et morænelandskab formet af den sene istid der gav ly for en beskeden handelsplads for handlen mellem Danmark og Skåne. Omkring år 1100 overdrager Kong Valdemar den Store ”Hafn”, som byen kaldtes, til Roskildes biskop Absalon. Herefter tager udviklingen af byen fart. I løbet af kort tid vokser København til det tidobbelte på grund af det stigende salg af fisk, den lette adgang til transport via søvejen og den fordelagtige beliggenheden midt mellem Roskilde og Skåne. København er nu knudepunkt for handelen i området.

I takt med at København vokser og byen bliver et vigtigt magtcentrum, indsnævres Københavns Havn. Fra 1550’erne og frem blev der kunstigt anlagt en række nye øer og holme så som Slotsholmen, Bremerholmen, Nyholm, Frederiksholm, Arsenaløen og Dokøen der alle dannede grundlag for flådens aktiviteter. I 1617 får Christian IV Rigsrådets accept til at anlægge en ny by i havnen, nemlig Christianshavn. Andre eksempler på kunstigt anlagte øer og holme i Københavns Havn er Trekroner, Kastellet, Teglholmen og Sluseholmen.

HAVNEN SOM EN NUTIDIG FÆLLED
I bogen ”Fælledskab” beskriver Tor Nørretranders og Søren Hermansen hvorledes fællesskabets forbindelse med stedet, det nære og det sociale gradvist er gået tabt i det moderne samfund. Øjenhøjden er ifølge Nørretranders og Hermansen forsvundet i vores byer og beslutningerne flyttet langt væk fra dem de rent faktisk vedrører. Skal denne udvikling vendes og mennesker igen opleve en tilknytning, omsorg og et medejerskab til lokalområdet, må samfundet dyrke og fremelske en allerede spirende tendens, nemlig fælledskabet. Fælledskabet beskrives i bogen som en kombination af de to ord ”fællesskab” og ”fælled”. Fællesskaber er ifølge Nørretranders og Hermansen værdifulde, men har brug for en opgave, et formål som binder det sammen og styrker det – en fælled.

For 200 år siden var fælleder åbne græsningsarealer, hvor alle frit kunne sende deres dyr på græs. I bogen genintroduceres fælleden som ressource og som et middel til igen at skabe forbindelse til det nære, lokale og sociale. Eksempler på nutidens fælledskaber kan være fællesskaber af madforsyning, børnepasning, baggårdspleje, trådløse netværk og sportspladser og grønne energiforsyninger. Med Byrumsblik ønsker TREDJE NATUR og PK3 at gøre Københavns Havn til en nutidig blå fælled ved at skabe en række formål, som forskellige former for fællesskaber kan opstå omkring. Dette kan eksempelvis ske ved at skabe nye og bedre muligheder for fiskeri, sport, vandaktiviteter, fuglereservater, biavl, læring og formidling langs havnen. Ved at dyrke fælledskaberne i havnen kan den blå vision medvirke til at øge sammenhængskraften og medejerskabet i byen.

Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg ser konstellationen af disse to arkitekter som et stærkt partnerskab til at udvikle arkitektoniske modeller for nye typer af bæredygtige landskaber i vores byer.

Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg

Et jurymedlem beskriver det som ’akademiske hippiefloskler – masser af feel good, men helt unødigt højt lixtal’.
Det mest originale er i de løsninger som præsenteres. Ikke mindst hvad et jurymedlem kalder ’den store regnvandspenis’.

Bedømmelse fra Creative Business Cup

Godt på vej mod en tredje natur. Konkurrencens vinderforslag er som et meteornedslag i den funktionsadskilte by.

Boris Brormand Jensen om Vinge vinderforslag i Arkitekten.

Recent Work

Recent Work

Sagt om os