ALLE-TIDERS KLIMABY

Dialogen med borgerne til offentliggørelsen og de efterfølgende indkomne kommentarer og idéer vidner om velorienterede og stedskendte borgere, der med naturlig bekymring og stor begejstring er dybt engagerede i Klimabyen. Deri ser dette team en stor ressource for opgavens værdiskabelse. Hvis vi i snittet mellem de offentlige investeringer og privatsfæren skal få det bedste ud af begge vurderer vi at der lige netop hér i Middelfart er et enestående fundament for at skabe en række konkrete tiltag med løftet ud af den enkelte borgers viden og drømme. Ejerskab er en særlig forudsætning når vi er så tæt på borgernes privatliv, og dermed er potentialet for at skabe egentlige klima-ambassadører er i høj grad til stede.

I denne bevægelse er byen igennem århundreder tilpasset i forhold til terrænet og de pågældende byggeperioders idealer. Fra middelalderens byhuse igennem byporten til det tidstypiske parcelhus på toppen. Men også en bevægelse fra det oprindelige naturgrundlag og den indbringende jagt af marsvinet, igennem alle tiders bydannelser, hvor terrænets føring af vandet har medvirket til placeringen af de tørskoede bosættelser.

I Middelfarts historiske centrum skaber klimatilpasningen en sammenhængende fortælling, hvor fortiden erindres og iscenesættes. For Knorregade og Smedegade synes vandet siden tidernes morgen at have slebet og formet bebyggelsen således den i dag ligger som en skibslignende bebyggelse omgivet af vandets strømninger mod havnen. Dette alment fascinerende forhold ønsker vi at understøtte i vores greb for middelalderbyen.

Vandet vil synligt samles som en tynd vandfilm centralt i jollens stævn. En mekanisme tilbageholder vandet kortvarigt, og tillader vandet at stuve op til et maksvolumen, hvorefter det ledes videre til Havnepladsen. Det er tanken at denne legende forhaling vil skabe et afdæmpet vandspil der sender en regnvandsrytme igennem rummet. Mekanismen kan naturligvis åbnes helt ved markedsdage og lignende, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at få våde tæer.

Jollens centrale ribbe og tværliggende spantetakt markeres som en ornamentering i gulvet og afsluttes som siddeposter, der favner torvet. Derved skabes mindelser om et oldnordisk ting hvor byen igen ville kunne samles centralt om torvet. Med den centralt placerede Marsvinebrønd af Hans Olsen og det karakteristiske træ indskrives som gods i jollen, og favner dermed de forhåndenværende kvaliteter.

Hver enkelt spillebrik er blot én i det store puslespil om Klimabyen Middelfart. Dermed er hver brik unik, samtidigt med at den passer ind i et større billede. Helt konkret forestiller vi os, at brikkerne udgør et ligefremt redskab, til at fastholde og inspirere borgerdialogen. Hver brik nummereres og illustreres objektivt i forhold til lys, vind, vand og dimension. De pågældende beboere og interessenter udfylder spillebrikken med deres konkrete viden om stedet, deres drømme om fremtiden og kobler det med alletiders anekdoter om byens levede liv.

Samtidig kan det være svært at se sammenhæng imellem det liv vi lever ‘nede på jorden’ og de uoverskueligt komplekse klimaændringer ‘derudefra’. Vandproblemerne i Middelfart er positivt set en synliggørelse af netop denne snitflade imellem hverdagslivet og de globale problemstillinger og dette momentum skal udnyttes til at skabe engagement og udbrede viden om de skjulte sammenhænge mellem by og natur til gavn for et rigere og mere bæredygtigt hverdagsliv.

Afsættet i teamets forslag bygger på den fundamentale præmis, at de ting vi sanser, dem drages vi af. Det vedkommende er det vi husker. Derfor arbejder vi med sanselige åndehuller, som betyder at man i Klimabyen altid agerer i miljøer, der er vedkommende, og inviterer en til refleksion om, hvordan tingene fungerer og egentlig hænger sammen.