Team COWI og TREDJE NATUR er tildelt rammeaftale vedrørende ’vandhåndtering og relaterede temaer’af Plan- og bygningsetaten i Oslo Kommune.
De seneste to år har Oslo flere gange oplevet konsekvenserne af voldsom regn og oversvømmelser, og både årlig nedbør og nedbør pr. time er stigende. Der er derfor kommet et stort fokus på klimatilpasning i Oslo Kommune, som opgaverne under rammeaftalen vil tage fat i. Formålet med rammeaftalen er at skabe vigtige værktøjer og løsninger, så Oslo kan blive en klimasikret by.
Arbejdet vil foregå under forskellige temaer bl.a. fremtidige krav til regnvandshåndtering, hvordan man skal løse klimasikring i eksisterende byområder og hvordan krav om regnvandshåndtering og skybrudssikring håndteres på lokalplansniveau m.m.
Rammeaftalen er fireårig og arbejdet er netop skudt i gang med startup på teamets første projekt indenfor aftalen.
Vi ser frem til samarbejdet med Oslo Kommune og til at få vores kompetencer og erfaringer i spil for klimasikring af Oslo by. Vi glæder os ydermere over at kunne fortsætte samarbejdet omkring klimarelaterede projekter med COWI, som vi bl.a. har lavet Enghaveparken og Åboulevarden med og som vi nu samarbejder om Lynetteholm med.
Læs mere om rammeaftalen her: https://www.vanytt.no/2020/10/19/vinner-rammeavtale-om-overvannshandtering-i-oslo/