I seneste udgave af Estate Magasin om byggeri, ejendom og investering er der fokus på børnefamiliernes udflytning fra København og de nye udviklingsområder. Tilflytningen til hovedstadsregionen skaber nu attraktive markeder udenfor København og magasinet har derfor fokus på Tredje Naturs projekter Vinge Centrum samt Flyvestation Værløses Sydlejr.

Børnefamilier skaber vækstVinge Centrum og Station
Manhattan og Morten Korch

Som det største af projekterne fremhæves Vinge. “Vinge bliver spektakulær, fordi det bliver en by med højdemæssig lighed med det indre af en storby. Men midt i naturen ved Roskilde Fjord. En blanding mellem Manhattan og Morten Korch få km. udenfor Frederikssund i et område på 370 hektar med plads til flere tusind arbejdspladser udover de 20.000 indbyggere. Til sammenligning er området 10% større end Ørestad,” skriver Estate. Tredje Natur har udviklet projektet for Frederikssund Kommune med Henning Larsen Architects, Moe og RPA, der vandt en Leaf Award sidste år. Stationen i Vinge forventes at stå færdig i 2018. Se projektet her.

Flyvestation Værløse
Nye Boligformer
I Værløse oplever Freja Ejensomme efterspørgsel efter nye boformer med områdets historie som drivkraft. Salgsdiréktør for Freja Ejendomme, Jes Rovsing: “I salget af området har vi ikke forsøgt at opfinde den dybe tallerken, men bygget videre på den historie, der allerede var i området. Vi har taget udgangspunkt i flyestationen og skabe en selvstændig  identitet for området.” De nye boformer som bofællesskaber er efterspurgte, siger han: “Særligt for Flyvestation Værløse området oplever vi også en efterspørgsel fra grupper på for eksempel 25 familier, der gerne vil bo sammen med fælles faciliteter.” Salgschefen fremhæver i øvrigt helhedsplanen som det vigtigste redskab overhovedet i den nye bydudvikling. Helhedsplanen er tegnet af Tredje Natur i samarbejde med Cobe for Freja Ejendomme. Se projektet her.

Læs Estate no 2 | 2016 her (side 18-21).

Oversigtskort