TREDJE NATUR er udtaget til Nordic Built Cities Challenge. Teamet skal konkurrere i den storstilede nordiske klimakonkurrence om et 85.000 m2 stort område på Nørrebro omkring Hans Tavsens Park og Korsgade. Vi glæder os enormt meget over at være udtaget til den spændende konkurrence på vores eget Nørrebro. TREDJE NATUR er holdets totalrådgiver med Orbicon som underrådgiver og konsulenterne Platant, Anders Busse og WSP.

OPGAVEN
Byrummet: Byrummet består af en tidligere pestkirkegård der nu bruges som en folkekær park, og en gade med fem etagers bygninger fra 1900-tallet. Gaden forbinder parken til Peblingesøen og tilstødende åbne by- og landskabsrum. Der er tre offentlige skoler i området. Byrummet udgør samlet set 85.000 kvadratmeter, med 25.000 borgere i en radius af 800 meter. Området er en del af Nørrebro, og er forbundet med både sociale og kulturelle problemer. Opgaven inkluderer tre byrum: Hans Tavsens Park, Blågård Skole området, og Korsgade.

Den urbane udfordring: I løbet af de seneste år har enorme regn skybrud gjort betydelige skader i Korsgade. Desuden er der en stor følelse af manglende sikkerhed i området, og gaden opleves ikke sikkert for områdets elever. Der er et stort behov for kriminalitetsforebyggelse gennem byplanlægning. Revitalisering af byrummet er derfor nødvendig. Den største udfordring i dette projekt er at sikre synergi ved at udvikle multifunktionelle faciliteter, der kan bruges til at variere aktiviteter på forskellige tidspunkter af dagen og året.

”Af særlig interesse er ikke kun de innovative regnvandshåndteringssystemer, men også samarbejdet og synergien hvor kommunen, forsyningen og lokalt engagement har til hensigt at løse mange udfordringer inden for samme projekt.” – The Nordic Jury

Det forventes, at Københavns Kommune vil ansætte det vindende hold på en kontrakt om mindst et af de tre byrum. Den forventede byggeomkostninger for hele projektet er 50-80 millioner kroner.
Området
DELTAGERE
– Team TREDJE NATUR med Orbicon, Platant, Anders Busse og WSP Sverige
– Team SLA med Rambøll, Liveable Cities Lab ved Herbert Dreiseitl, Arki_lab, Aydin Soei, Social Action og Den Nationale Platform for Gadeidræt
– Team EFFEKT med De Urbanisten, NIRAS, Blue Bakery, Søren Ejlersen

Derudover har dommerkomiteen valgt såkaldte wildcards der skal bidrage med viden og inspiration:

– MOVINGLINE – af Tina Jensen and Iryna Klixbull.
– DEBRIS – af Adam Roigart, Martin Hedevang Andersen and Stefano Rosselli.

Områdefornyelsen Nørrebro er i forhandling med to yderligere wildcards.

Om NBCCA
Nordic Built Cities Challenge består af seks selvstændige konkurrencer, hvor seks nordiske byer er på udkig efter innovative og tværfaglige løsninger på byernes udfordringer forbundet til en bestemt byrum.

Alle frontløbere inden for teknologi, byggeri, IT, byplanlægning, arkitektur, transport, boliger, Smart City, energi, social entreprenørskab og fremover – studerende, nystartede eller store etablerede virksomheder – opfordres til at indsende deres forslag til den nordiske udfordring til bred international inspiration. Et vigtigt aspekt af NBCCA er at opmuntre til samarbejde på tværs af discipliner og de nordiske landegrænser. Derfor skal der være mindst to nordiske lande repræsenteret i teamet.

Læs mere om Nordic Built Cities Challenge.