Hvad er “Et bedre sted at bo”? Hvordan udvikler vi gode steder for liv og ophold? Hvad skal der til, for at vi kan føle os hjemme og har et sted at høre til? Det er blot et par af de emner, der vil blive taget op på DL’s Høstdebat 2014.

Fire kompetente fagfolk kommer med deres bud og lægger efterfølgende op til debat. Arrangementet slutter med tapas, bobler og mingling.

Tid: Fredag d. 10. oktober 2014 kl. 16-20
Sted: Arkitekternes Hus, Strandgade 27A, København

Program:
Kl. 16:00: 4 faglige oplæg:
Ann Hein, cand.scient.pol., chefkonsulent i Realdania By – Hvordan forsøger vi at skabe ”et bedre sted at bo” – case Ringkøbing K / et partnerskab mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Realdania By om at udvikle en ny bydel over 25-30 år.
Lisbeth Westergaard, landskabsarkitekt MAA, MDL og indehaver af LIW planning – Værdier og succeskriterier der kendetegner den gode by – dialog med brugerne og om at læse landskabets herlighedsværdier for et bedre sted at bo.
Flemming Rafn Thomsen, arkitekt MAA, MDL og medindehaver af TREDJE NATUR – Hvordan kan arkitekterne bidrage til den bæredygtige byudvikling
Lin Skaufel, arkitekt MAA og medindehaver af EVERYDAY STUDIO – Internationale og nationale tendenser indenfor bytransformation – nye former for ejerskab og fællesskaber i byen
Kl. 17.30: Pause og forfriskninger
Kl. 18.00: Debat i salen kyndigt styret af Svava Riesto, kunsthistoriker og forsker i landskabsarkitektur ved Københavns Universitet
Kl. 19.15-20.15: Pindemadder, bobler + mingle, netværk samt mulighed for at tale med producenter til faget