TREDJE NATUR er med i projektkonkurrencen om ny masterplan til CBS Campus på Frederiksberg. På et hold med Vandkunsten, PK3, Orbicon og Esbensen samt Per Eneroth skal vi skabe rammerne for det fremtidige campus.
Copenhagen Business School på Frederiksberg skal have en ny bycampus for at imødekomme det stigende behov for plads til de studerende. Copenhagen Business School (CBS) og Frederiksberg Kommune skal sammen med Realdania og Metroselskabet udvikle en innovativ bycampus. Der udskrives derfor en indbudt projektkonkurrence om en masterplan for området ved Fasanvej Metrostation.
– Konkurrencen har til formål at tilvejebringe et koncept til en byintegreret campus ud fra blandt andet arkitektfaglige, samfundsvidenskabelige og humanistiske metoder. Samtidig skal konceptet konkretiseres i en masterplan for CBS’ campusområde, så der kan tilvejebringes en udvidelse af CBS’ arealer til undervisningsfaciliteter og administration mv.
Per Holten Andersen, rektor på CBS
En væsentlig del af opgaven er bearbejdningen af campusområdets relation til den omkringliggende by og den landskabelige bearbejdning af campusområdet.
Tofaset konkurrence
Der er prækvalificeret seks totalrådgivere til at deltage i konkurrencen:
– Tegnestuen Vandkunsten, TREDJE NATUR, PK3, Orbicon og Esbensen og konsulent Per Eneroth (WSP)
– BIG, COWI, Michael van Valkenburgh Associates Inc. og Speirs+Major
– C. F. Møller, C. F. Møller Landscape, Transform og MOE
– COBE, COBE Berlin, GHB Landskabsarkitekter og Grontmij
– Juul Frost Arkitekter
– Schønherr og Svendborg Architects
Konkurrencen gennemføres som en tofaset model, hvor fase 1 er projektkonkurrencen. To til tre teams går videre til fase 2, der gennemføres som udbud med forhandling.
Læs mere