TREDJE NATUR og PK3 vinder udbud på opgaven Grøn Klimatilpasning, der skal udvikle Københavns grønne strukturer gennem klimatilpasning.
Center for Park og Natur samt Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, ønsker udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning. Baggrunden for opgaven er, at Teknik- og Miljøforvaltningen som en del af kommunens klimatilpasningsplan, har forpligtiget sig til at udarbejde en plan, der understøtter og koordinerer udviklingen af et grønnere København, når Københavns Kommunes klimatilpasningsindsatser implementeres. I Københavns Kommunes budgetforlig 2012 blev det besluttet at udarbejde en skybrudsplan for København. Skybrudsplanen blev vedtaget i september 2012 arbejdet med at konkretisere skybrudsløsningerne for de 8 Københavnske skybrudsoplande er godt i gang.
For at sikre kvalitet og indhold i de grønne skybrudsløsninger skal TREDJE NATUR og PK3 udvikle et planlægningsværktøj, der kan bruges til at udvikle kommunens klimatilpasningsinitiativer og byens grønne og blå struktur, herunder grønne sammenhænge, nye grønne områder, biologisk mangfoldighed og rekreative funktioner.
Som forarbejde for denne opgave, har TMF fået udarbejdet en kortlægning af de og offentlige tilgængelige grønne og blå strukturer i København. Rapporten kortlægger eksisterende strukturer og udpeger potentialer for udvikling af den grønne struktur, biologisk mangfoldighed, rekreative funktioner mm. Yderligere er der som baggrundsmateriale udarbejdet ’Input til blå-grøn strukturplan for Københavns Kommune’ af Københavnsuniversitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Rapporten opstiller principper for udviklingen af hovedstadens blå og grønne struktur og omhandler dæmpning af varmeøeffekten, styrkelse af byens biodiversitet samt håndtering af byens vand.
Projektet forløber til omkring marts 2014.