TREDJE NATUR’s Klimakvarter på Østerbro er netop optaget på den prestigefyldte Sustainia100 liste. Listen samler årligt 100 globale løsninger til morgendagens klimavenlige og bæredygtige samfund. Klimakvarteret anerkendes for sin positivistiske udnyttelse af regnvandets ressourcemæssige og rekreative egenskaber og dets evne til overbevisende at anskueliggøre klimatilpasningens miljømæssige, sociale og økonomiske potentialer.
I 2013 udgaven af Sustainia100 er Klimakvarteret udvalgt blandt flere end 500 indsendte løsninger fra 79 forskellige lande. De valgte 100 løsninger er implementeret i 2/3 af verdens lande, og inkluderer også Kenya, Mexico og Sydafrika. Dermed kastes lys på innovation fra de traditionelle vestlige sektorer samt dele af verden der traditionelt forbigås.
”Optagelsen i Sustainia100 er en velkommen anerkendelse af TREDJE NATUR’s tilgang, som lokalt skaber pragmatiske og poetiske løsninger i øjenhøjde, men som også har det erklærede mål for øje, at kunne opskaleres til de globale bysamfunds generelle udfordringer på klima og sammenhængskraft.” Ole Schrøder, Partner i TREDJE NATUR.
Løsningerne konkurrerer nu om en Sustainia Award i november foran en jury, der ledes af tidligere guvernør Arnold Schwarzenegger og tæller medlemmer som EU’s Klimaminister Connie Heedegaard, Direktør for WHO Gro Harlem Brundtland og Formand for IPCC (International Panel on Climate Change) Dr. Rajendra Pachauri. Offentliggørelsen sker d. 7 november i København.
Læs Sustainia100 og se Klimakvarteret.
Læs omtalen i Politiken.