TN bidrager til årets Rebuild21 konference på Danish Design Center 22-23 maj. Rebuild21 er et ambitiøst samarbejde, der addressserer alle de vestlige samfunds brændende platforme, og har samtidig et stærkt fokus på innovative vækstmodeller for fremtidens velfærdssamfund. Vi deltager ved første aftens ‘Surprice’ arrangement på tagterrassen 17-18. Der er i øvrigt drinks, så snyd ikke dig selv for en god og tankevækkende afrunding af konferencens første dag!
Om Rebuild21:
Ny Nordisk Vej for ledelse, innovation, vækst og bæredygtighed
D. 22. og 23. maj samler Rebuild21 topfolk fra bl.a. Nike, TerraCycle, Whole Foods, Grundfos, Maersk, Lego, Novozymes og Podio. Målet er at sparke til debatten om en Ny Nordisk Vej for erhvervslivet – en vej til vækst med afsæt i de globale udfordringer som mangel på vand, mangel på mad, fedme, fejlernæring, depression, urbanisering, affald og luftforurening.
I et stort opslået tema i februar 2013 satte The Economist fokus på de nordiske lande som global rollemodel. For en kort stund kunne danske politikere sole sig i den positive analyse af Norden som et forbillede for resten af verden. Realiteten er desværre, at Danmark både erhvervsmæssigt og politisk befinder sig i en identitetskrise – en konsekvens af mange års hvilen på laurbærrene.
Store potentialer for vækst
Det er ikke småbeløb der er på spil hvis Nordiske virksomheder kan få andel i den globale vækst . Ifølge Dansk Industri er Dansk eksport af teknologi til luftrensning er vokset fra godt seks mia. kr. i 2011 til ca. ni mia. kr. i 2012. Det globale marked for vandrelaterede løsninger (drikkevand, spildevand, håndtering af vand ved oversvømmelser, osv.) er enormt. Således har Global Water Intelligence, verdens førende videncenter inden for projekter og teknologier, der har vand som omdrejningspunkt netop værdisat det globale vandmarked til 556,8 mia. dollar og beregnet, at markedet vil vokse med ca. 3,9 % om året frem til 2018.Og med en global fedme epidemi i fuld udvikling: næsten 80% af den Amerikanske befolkningen vil i 2020 være overvægtige vil 450 mio. mennesker vil i 2030 lide a diabetes. Også her er det globale marked enormt ikke blot for Insulin, men også for nye typer kost og motionsprogrammer der kan forebygge overvægt og sukkersyge.
Læs mere om Rebuild21.