TREDJE NATUR er inviteret til at fortælle om vores verdenssyn og konkrete arbejdet med bynaturen.
Sammen med en gruppe fagpersoner, så som idéhistorikere, kunstnere og biologer, perspektiveres individuelle blik på naturens både pragmatiske og eksistentielle rolle i vores liv og samfund. Vi fortæller om åbningsdagen af Klimakvarteret i august sidste år, hvor Miljøminister Ida Auken høstede vilde blomster på Tåsinge Plads – med le! Udstillingen åbner fredag d. 22. marts på SMK | Statens Museum for Kunst.
Læs og lyt til vores bidrag.
Deltagerene er:
Carsten Thau (Professor, cand.phil)
Poul Joachim Stender (Præst)
Anne Tange (Gartner)
Rune Engelbreth Larsen (Forfatter)
Chris Pedersen (Moderedaktør)
Lene Koch (Professor, dr. Phil)
Flemming Rafn Thomsen (Arkitekt)
Ann Lislegaard (Kunstner)
Erik Bering (Blomsterdekoratør)
Eva Larsen (Nurse)
Tod Polson (Director/Art Director)
Karen Hvidtfeldt Madsen (Associate Professor)
Fra udstillingens hjemmeside:
Træd ind i kunstens have og gå på opdagelse i 200 års blomstermalerier. Med udstillingen Blomster og Verdenssyn byder SMK inden for i en barokhave fra 1600-tallet fyldt med blomstermalerier.
En 300 år gammel skat
Mange af malerierne har aldrig tidligere kunne opleves på museet. De har været for skrøbelige. Det gælder blandt andet et af museets absolutte hovedværker – blomsterbogen Gottorfer Codex – som konservatorerne gennem flere år har restaureret. De skrøbelige blomstermalerier bliver nu udstillet for første gang.Et billede af en blomst er et billede af tiden
Udstillingen dykker ned i en periode, hvor mennesket stod mellem en symbolsk og en mere videnskabelig måde at betragte verden på, og kaster lys over de spor, det satte i blomstermaleriet.Med blomsterbogen Gottorfer Codex som omdrejningspunkt fortæller udstillingen historien om, hvordan 1600- og 1700-tallets malere portrætterede blomster. Blomstermaleriet har altid været under forandring, fordi kunstneres gengivelser af blomster og planter er påvirket af historien, og hvordan kunstnerne ser på verden.