På en iskold vinterdag havde vi fornøjelsen af at medvirke i et afsnit af P1’s Natursyn.Det kom der et rigtig godt profram ud af hvor vi taler med Dorte Dalgaardom fremtidens bynatur. Læs mere og lyt til programmet.
Artikel fra P1’s Natursyn:
Grønt er godt for øjet, siges det.
Men på hvilken måde, spørger arkitekterne bag tegnestuen Tredje Natur, som har vendt lommeparken, som vi kender den, ryggen.
Fremtidens arkitekter ser ikke længere bygninger og biologi som modsætninger. Der skal mere natur ind i bybilledet, men ikke alt fungerer lige godt, siger Flemming Rafn Thomsen.– I vores verden siger vi jo, at græsplæner er grønne ørkener. De er stort set ikke bedre end en asfaltoverflade. Det kan ikke ret meget og det har virkelig en høj vedligeholdelsesudgift. Det skal slås over 20 gange om året for at ligne noget, der ikke vokser vildt, forklarer Flemming Rafn Thomsen.
Glem de æstetiske haverum
Og for at vende tilbage til det med lommeparkerne, citerer Ole Schrøder den canadiske designer Bruce Mau: – There’s no need of islands of good behavior in a sea of stupidity, og uddyber.– Det er netop betragtningen om, at de her lommeparker kan udgøre det rekreative og opfylde det naturlige behov vi som mennesker har for at opnå en form for sanselighed i vores uderum.
Det er meget svært ved udelukkende at kigge på en eller anden form for æstetisk haverum.Flere og flere mennesker bliver i byen og søger byen, siger Ole Schrøder og det skal de grønne byrum kunne leve op til.
– Vi mener, der skal en anden robusthed til, der skal en anden brug til, nogle andre funktioner for at imødekomme den store mangfoldighed, der efterhånden er opstået i vores byer med børn, unge, studerende, ældre, som har alle mulige forskellige behov i form af tilgængelighed og lyst.
Mere naturværdi i byen
Begrebet naturværdi bliver vendt og drejet i hvert eneste projekt hos Tredje Natur. For arkitekterne er det et meget sammensat begreb, som består af meget mere end råstoffer og biodiversitet. Og udover naturens betydning for os som mennesker, ja, så er der også en mere pragmatisk værdidel, som er vigtig, forklarer Flemming Rafn Thomsen.– Vi sidder jo ofte med en række developere eller kommuner, som gerne vil se, hvad alt det her romantiske grønne stads fører til. Og der går vi ret konkret til værks og siger, jamen hvad har det for eksempel af sundhedsværdi for folk, at man ude i Skt. Kjelds kvarter på ydre Østerbro sætter flere træer på gaden og skaber flere rum og mødesteder, forklarer han og fortsætter.
– Noget andet er klimaværdien. Hvordan får vi vandet ud af byen, eller holder det tilbage, så vi får en oplevelsesrig by?
Hvad betyder så tredje natur?
Tegnestuens navn pirrer nøjagtigt som tiltænkt. Flemming Rafn Thomsen forklarer, hvad det betyder.– Den første natur er paradisets have og alt det gyldne og romantiske, som vi går og sukker efter i vores dagligdag. Byen og kulturen er jo netop modsætninger til naturen. Byen har jo helt invasivt og eksplosivt udviklet sig til en kæmpe organisme i sig selv, men meget på naturens præmisser. Og den tredje natur er sådan en slags utopisk programerklæring om at få de to ting til at mødes eller eksisterer under tættere forhold i en slags balanceret tredje tilstand.
