TREDJE NATUR fortæller om planlægning og naturværdi i Bygherreforeningen. Blandt oplægsholdere fra Mandag Morgen, Rambøll, GXN samt Drees & Sommer skal vi fortælle om vores tilgang til bæredygtig planlægning. Workshoppen skal tjene til inspiration for en kommende hvidbog om bæredygtighed i byggeriet. Arrangementet foregår tirsdag d. 4 september i Bygningskulturens Hus i Borgergade.
Om hvidbogen:
Hvidbogen skal sanere i mængden af bæredygtighedsbegreber og sikre at byggeriets parter får en fælles forståelse og et fælles sprogbrug, der reducerer misforståelse og bristede forventninger mellem parterne, når det handler om bæredygtighed i nybyggeri og renovering.Bæredygtigt nybyggeri og renovering forudsætter helhedsorienteret tilgang og integreret design som arbejdsmetode for at lykkes. Helhedsorienteret tilgang og integreret design betegner en måde at arbejde på, der bringer alle implicerede aktører på banen så tidligt som muligt i en byggeproces. Det forudsætter at alle byder ind i et samarbejde, der skal koordinere alle kompetencer og mest mulig viden, for at opnå byggeri af bedst mulig kvalitet (teknisk, æstetisk, funktionelt, miljømæssigt), holdbarhed og økonomisk rationale – kort sagt et resultat, der løfter sig til at være god arkitektur mere end blot og bart byggeri.
Læs mere her