TREDJE NATUR tegner ny multi- og bevægelseshal i Gråsten. Forslaget er udført for GSI | Gråstensområdets Samvirkende Idrætsforeninger og danner nu grundlag for at rejse fondsmidler til en realisering.
Fremtidens multihal er ikke kun til leg. Det er et dynamisk funktionsblandet sted der kan tiltrække nye typer af brugere, og hvor en mangfoldighed af borgere opholder sig i forbindelse med sociale arrangementer og andet klubliv. Funktioner kan placeres i tætte relationer mellem hal og natur samt med krydsfelter og mulighed for dobbeltudnyttelse, der kan sikre direkte, nære relationer og uplanlagte møder mellem de forskelligere brugere.
Med afsæt i en forståelse for det særlige lokale i Gråsten, er det vores ønske at skabe en ny mulitihal til GSI hvor hallens mange fremtidige funktioner og naturens åbenlyse kvaliteter sammenvæves tæt i byens rum og den eksisterende bebyggelses arkitektur – alt sammen centreret om jordnært og aktivt hverdags- og arbejdsliv.
Gråsten kendetegnes naturligvis ved nærheden til skov, fjord og slot – men samtidig er der også en tendes til en særlig pragmatik der opstår, når tingene lidt for længe har fået lov til at passe sig selv. Området omkring Ahlmannsparken har i kraft af dens placering og landskabelige karaktér, alle forudsætninger for at blive Gråstens samlende- og aktive byrum i det grønne. Vi foreslår at det pragmatiske fortsat skal råde, men at nye materialer, funktioner og drømme lægges til og overlejres med den eksisterende bebyggelse i en ny type bymæssig og landskabelig forankring, der er placeret som en samlende kapacitet imellem de omkringliggende parcelhuse, skole og bymidte.
Det er netop her, i mødet mellem mennesker – i det aktive møde mellem bygning, by og natur, at bylivet og livskvaliteten opstår!