VELKOMSTCENTER NATIONALPARK MOLS BJERGE

All

TREDJE NATUR har tegnet et forslag til det nye velkomstcenter i National Park Mols Bjerge. Forslaget er designet på baggrund af landskabets bevægelser der vil lede de besøgende gennem National parkens natur- og kulturmæssige kvaliteter i ét samlende og strukturerende helhedsgreb. Forslaget vil iscenesætte bevægelsen gennem topografiske bearbejdninger som virkemiddel til at skabe en stærk og sammenhængende helhedsplan der kan skabe nye historier om Mols Bjerge.

Projektinformation
Ansvarlig Partner: Ole Schrøder
Medarbejdere: Mette Fast, Thomas Hobbs, Iryna Tsioma, Viktor Becker og Ninna Ravn
Bygherre: Nationalpark Mols Bjerge
Projekt: Velkomstcenter Nationalpark Mols Bjerge
Sted: Kalø, Mols Bjerge
Type: Projektkonkurrence
Areal: 19.000 m2
Anlægssum: 30 mill. kr.
Team: TREDJE NATUR, Reiulf Ramstad Arkitekter, EKJ Rådgivende Ingeniører, Dark Matters og Anne Schnettler
Periode: 2016
Status: Afsluttet

Ankomst
Sueplan

Bevægelser i landskabet
I bunden af Kalø Vig, mellem fortid og fremtid, dukker velkomstcenteret op af landskabet som et smeltedigel i overgangen mellem fire særegne landskabstyper med strandeng, skov, overdrev og agerbrug. Sammen udgør de en enestående landskabelig situation i forbindelse med udformningen af et nyt velkomstcenter til Mols Bjerge.

Velkomstcenteret der indtænker årstidernes skiften, det lokale mikroklima, de grønne og rekreative ruter, den vilde natur, de uorganiserede møder samt overgangene mellem inde- og ude.

Et velkomstcenter der via kotering, programmering og intuitive forbindelser inviterer til almen og spontan bevægelse og som vil opleves som en sammenhængende performativ flade der rumligt, sanseligt og topografisk indbyder til aktiv leg og gåture. Velkomstcenteret udvikler sig så at sige i direkte dialog med Mols Bjerges landskab og den danske tradition for at bygge i- og med terrænet. Målet er at kunne komme væk fra infoskærmen, ned under overfladen og ud under åben himmel i et velkomstcenter der er tilpasset landskabet – ikke omvendt!

Et historisk landskab
De dybe dale i Mols Bjerge er skabt af smeltevand og kæmpe blokke af is, der knækkede af bræen og blev liggende – såkaldte dødishuller. Danmark har ikke granit eller urfjeld andre steder end på Bornholm, så stenene er kommet hertil fra andre steder med isen – som et geologisk visitkort fra en anden tid.

Områdets unikke landskabelige værdier er opstået i krydsfeltet mellem et isfremstød fra Sverige, der sent i den sidste istid flød over Kattegat til Jylland medførte isstrømme, der fra Østersølavningen nåede det sydlige Djursland. Mols Bjerge og Kaløs kystlinje er dannet- og gennem årtusinder formet af mødet mellem tungeformede gletsjere og isfremstød, der trængte ind over Østjylland.

De karakteristiske landskabsformer er dannet under isen mens den var i bevægelse og udgør en iøjnefaldende del af morænefladen i Mols Bjerges bagland.

Et særegent istidslandskab afstukket på baggrund af istidslandskabets formverden, med et dække af dødis og en indre opbygning af gennemskærende smeltevandsfloder. Siden seneste istid er landskabet voldsomt forandret – dog altid med tydelige topografiske spor efter klimatiske forandringer, kulturspor fra stenalderen og til moderne tid med plovfurens kultiverende traktorspor tilpasset agerbrugets behov og bedrifter.

Naturkvaliteter
Området ved Kalø Slotsruin er spækket med naturkvaliteter og spændende aktivitetsmuligheder. Ud over Kalø Slotsruin har området ved det nye velkomstcenter mange naturattraktioner der tilsammen skaber et helt unikt område og udflugtssted.

Syd for Rønde starter en naturpalette af muligheder, hvor Kalø Slotsruin slår prikken over i’et, i en fortælling om kulturarv, middelalder og landskabsdannelse. Ringelmose- og Hestehaveskov skaber en landskabelig lomme, hvor naturkvaliteter mødes på kryds og tværs.

Mark, skov, vand og nye landskabstypologier danner den landskabelige ramme for det nye velkomstcenter, der skal trække besøgende til, og ud i det omkringliggende landskab.

I området omkring det nye velkomstcenter findes en stor variation af landskabstyper. På og omkring sitet findes på nuværende tidspunkt flere forskellige landskaber, herunder: Kystlandskab, strandeng, græseng, græsmark, dyrket land, skov og højtvoksende vild beplantning.

Plandiagrammer

En landskabelig parkeringsstrategi
I forbindelse med det nye velkomstcenter etableres to nye landskabstyper: græsland, og strandeng. Strandengen reetableres på den nuværende parkeringsplads og vil blive holdt ved lige af græssende kvæg. Det nye græsland vil blive etableret ved den nye parkeringsplads, der vil danne rammerne for en landskabelig parkeringssituation samt nye mikroklimaer og øget biodiversitet. Den tørre og nærringsfattig jord, skaber umiddelbart dårlige vækstforhold for græs, så der i stedet fremkommer blomstrende urter. Den tørre jord er naturligvis også en fordel i forhold til at kunne bruge området til at parkere på i alle sæsoner.

Parkeringslandskabet udgør en stor del af helhedsplanen og af oplevelsen af det at ankomme til stedet. Parkeringslandskabet anlægges som en varierende størrelse, der som en del af det naturlige flow kan ændre karakter og kapacitet efter behov. Som sæsonen udvides og området indtages af turister og besøgende, kan parkeringsarealet gradvist og efter behov kan tilpasses, inddrages og anvendes. Jo færre besøgende, desto mere vildt voksende grønt, og omvendt. Parkeringslandskabets topografi fungerer som et strukturerende og karakterfuldt landskabselement, der naturligt fører besøgende i retning af velkomstcenteret.

Plans

Velkomstcenteret som topografisk smeltedigel
Ved at forbinde de landskabelige fortællinger med Strandhusets enkle stil, ser vi for os noget helt særligt fremkaldes. Med udgangspunkt i historien, landskabet og naturen er det vores klare ambition at gå ydmygt og åbent til værks – således at det nye velkomstcenter tænkes som udviklet af andet og mere end bygningen selv. Frem for at skabe en arkitektonisk og nationalromantisk tautologi og blot følge traditionens bogstav, vil vi følge traditionens og Hack Kampmanns ånd og skabe en enkel bygning der evner at formidle de store fortællinger i et samlende og lærende landskab.

Vi tror på, at vi ved at fokusere på de store naturoplevelser som afsæt for udviklingen, vil kunne udfordre og udforme de fysiske såvel som landskabelige rammer, så de kan styrke fortællingen om Mols Bjerge med særligt fokus på landskabets fascinerende fortællinger og de mange geologiske artefacts. Netop heri finder vi kimen til den fremtidige fortælling hvor naturen tages til indtægt – ikke som et symbolladet ornamentik – men som en pragmatisk, rumlig og sanselig ressource.

Besøgscenteret tager naturligt afsæt i opgavens krav og ønsker om en særlig typologisk egenart, der respektfuldt forholder sig til Strandhuset såvel som Kalø Slotsruin. Projektet iscenesætter de store åbenlyse kvaliteter og udsigter og vil allerede fra ankomsten etablere en naturlig og varieret topografisk oplevelse fra det integrerede ankomst- og parkeringslandskab og til besøgscenteret.

Velkomstcenteret er nøjsomt placeret ud fra en landskabelig betragtning og skabt på baggrund af det let faldende terræns præmisser samt ønsket om en naturlig bevægelse i et oplevelsesrigt indre- og ydre landskab. Som foldede og overskudte flager og aflejringer fra den seneste istid, fremstår besøgscenterets tagflader som en rumlig reference til dannelsen af Molslandets randmoræner. Anlægget er placeret i landskabet så det skaber størst mulig relation, forbindelse og synlighed i spændingsfeltet mellem kultur- og naturlandskab.

Interior

Koncept
Det nye velkomstcenteret orienterer sig mod Kalø Slotsruin. I samspil med de eksisterende bygninger skaber det nye center et spændingsfelt og de besøgende ledes igennem et iscenesættende landskab. De geologiske aflejringer blotlægges og landskabets topografi føres gennem bygningen. Konceptuelt repræsenterer den løftede flade terrænets nuværende øvre lag og udgør fremover bygningens ydre ramme.

Tagets form er konstrueret ud fra at skabe en tydelig destination og et naturligt udsigtspunkt for alle besøgende og forbipasserende, hvorfra man overskue de omkringliggende landskaber.

I bygningens diagonale hjørne folder taget ned for at underbygge bevægelsen ud i landskabet samtidig med, at det indefra indrammer de mest spektakulære udsigter mod Kalø Slotsruin.

Den landskabelige historie om Mols Bjerges dannelse, istid og geologi spejles i bygningens indre og ydre landskab, som via et samlende gulv binder landskabet, Strandhuset, det nye center og ankomstarealet sammen. Det nye velkomstcenter indskriver sig som en typologi mellem bygning og landskab, med et volumen som inviterer de besøgende til at opleve og udforske alle dimensioner af det nye byggeri, og områdets fantastiske kultur- og naturkvaliteter.

Formidling og udstilling – en geologisk biopsi
Udstillingen tager udgangspunkt i den topografiske variation og aktiverer dermed velkomstcenterets gulv som en integreret del af formidlingen. Ved at implementere udstillingen ud fra det man sanser – det vil sige det man ser, føler, lugter, hører og nærmest smager, opnås en markant forøgelse af velkomstcenterets funktionelle fleksibilitet og formidlingsmæssige potentiale. Her er der altid noget nyt at se på – årstidernes skift, landskabets farver eller mulighed for at betragte store flokke af alliker. Vi har arbejdet med et flydende terræn, så kroppen bruges anderledes end i et mere konventionelt udformet udstillingsrum. Som kontrast til de skarpe linjer og akser der definerer den præcise bygningsstruktur, foreslås bygningens gulv og belægning anlagt som en flydende kotering der er styrende for bevægelse, udstilling, beplantning, tilgængelighed og ophold. Terrænfald på hele området udnyttes til at skabe en varieret bevægelse og låner dermed motiver fra det omkringliggende morænelandskab.

Forslagets hovedgreb “En rejse gennem landskabet” intensiveres formidlingsmæssigt ned gennem bygningens landskab i en kronologisk interaktiv rejse helt tilbage til istiden.

Formidlingen består af en kombinationen af en fakta baseret tidslinie, der er præget ind i bygningens diagonale rygsøjle og scenografisk dragende interaktive oplevelsesøer. Disse kontrasterende elementer udgør kernen i udstillingen. Tidsrejsen starter i nutiden ved informationsskranken og fortsætter glimtvis ned gennem bygningens ø-landskab og kulminerer i en interaktiv istidsinstallation. Her kan de besøgende få hænderne begravet i geologi og istidsspor og dermed opnå en legende fornemmelse af dannelsen af Mols Bjerge. Fokus for udstillingen er at skabe et intuitivt dragende oplevelsesflow som på mangfoldige måder supplerer, uddyber og styrker nysgerrigheden på de usynlige fortællinger, der er lagret i jordlagene udenfor i landskabet.

Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg ser konstellationen af disse to arkitekter som et stærkt partnerskab til at udvikle arkitektoniske modeller for nye typer af bæredygtige landskaber i vores byer.

Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg

Et jurymedlem beskriver det som ’akademiske hippiefloskler – masser af feel good, men helt unødigt højt lixtal’.
Det mest originale er i de løsninger som præsenteres. Ikke mindst hvad et jurymedlem kalder ’den store regnvandspenis’.

Bedømmelse fra Creative Business Cup

Godt på vej mod en tredje natur. Konkurrencens vinderforslag er som et meteornedslag i den funktionsadskilte by.

Boris Brormand Jensen om Vinge vinderforslag i Arkitekten.

VELKOMSTCENTER NATIONALPARK MOLS BJERGE

Recent Work

Recent Work

Sagt om os