All

ULVELAND

Ulveland banner bulky

Blandt 76 indsendte forslag vinder TREDJE NATUR kunstfondens åbne filmkonkurrence.
Nu udkommer kortfilmen ULVELAND, der tematiser samfundets balanceakt imellem daglig- og dommedag, imellem dødelig klimaalvor og den grænseløse befolkningstilvækst. Kan vi overhovedet nå at udøve katastrofeterapi inden vi synker i havet?

Projektinformation
Ansvarlige partnere: Ole Schrøder og Flemming Rafn Thomsen
Storyboard: Sofie Mandrup Andreassen, Mads H. Danielsen, Lotte Randeris Kristensen, Agnete Schimmel Raakjær, Johan Kure, Kasper Albrektsen og Ebrahim Olia
Samarbejdspartnere: BIKSEBY er udviklet med Hans H. Bærholm
Produceret af Green Copenhagen for TREDJE NATUR
Produktion ved Redeye Film
Klient:Statens Kunstfond
Projektperiode: 2013-14
Type: Åben idékonkurrence
Status: Afsluttet

VELKOMMEN TIL ULVELAND!
Når både politikere, embedsmænd og erhvervsliv har fejlet i omstillingen til det nye verdensbilledes realiteter, vendes blikket håbefuldt mod arkitektstanden. Arkitekterne skal igen genopfinde sig selv, steppe op i samfundets fødekæde og indtage pladsen som de visionære vækstkvæg verden hungrer efter. Velkommen til Ulveland!

Mennesket befinder sig i disse år i et absurd spændingsfelt. Et spændingsfelt udgjort af den nært forstående klimadommedag og den enkeltes konkrete hverdag, hvor madpakker skal smøres, børn hentes og arbejdet passes. Samfundet fejrer nye oliefund i Nordsøen, mens klimaforandringerne sammenlignes med en asteroide på kollisionskurs med Jorden. Lortet hænger sammen og oksebøffen er direkte skyld i katastrofale skovrydninger i Sydamerika. Spændingsfeltets absurditet kulminerer i et kollektivt reaktionsmønster, der spænder fra panik, over handlingslammelse til frivol kampkonsum: “Ulven kommer!” råber de, men indtil videre har de jo kun set den i Thy. Lad os nyde livet mens vi kan!

Filmen tematiserer arkitektens balanceakt imellem daglig- og dommedag, imellem dødelig klimaalvor og den grænseløse befolkningstilvækst. Arkitekten skal skabe fysiske omgivelser, der formidler verdens store udfordringer og realiteter på en måde, der mobiliserer indsigt, handling, forandringsvillighed og, ikke mindst, optimisme. Alt dette uden at hverken det holistiske overblik eller individets konkrete hverdag tabes af syne. Arkitekten skal udøve katastrofeterapi!

Balanceakten imellem daglig- og dommedag og formidles gennem en temmelig usentimental form, der konstant zoomer ind og ud mellem det nære hverdagsliv og helt nye danmarkskort. I et mash-up imellem eksperter, den velmenende arkitekt og den utæmmede ulv, præsenterer filmen utopiske debatlande som Dæmningsland, Energiland, Mellemkødsland, Krølfedtsland og Fortætningsland. Alle søger de at anvise bærende – og blærede – frem for brændende platforme i udviklingen af Danmarks fremtid.

Fra dommerkomiteens betænkning:
Intentionen bag konkurrencen forløses på overbevisende og overraskende vis i forslaget ”Ulveland”. Her møder man arkitekten i en åben diskussion med meningsdannere, eksperter, politikere og fagfæller, samt en ulv, som sikrer den fornødne selvkritiske stillingtagen. Storyboardet er forslagets styrke til sammenligning med størstedelen af de øvrige konkurrenceforslag, hvor fokus har ligget i formuleringen af manifest og synopsis. I ”Ulveland” er vi allerede ført ind i filmens virkemidler, og man underholdes, undres, og lærer. Det er denne åbne diskussionsform, som er forslagets rygrad og styrke, det er her, man forstår arkitektens dilemmaer og reelle virkelighed, når arkitekten prøver at løse temaer som by fortætning, vandstandsstigninger, ghettodannelser osv. ”Ulveland” formår at beskrive arkitektens rolle som problemknuser for en række større samfundsmæssige udfordringer via en umiddelbar og interessant formidling, og hermed opfyldes konkurrenceprogrammet vigtigste intention sublimt.

KAN VI TEGNE ET NYT LAND?
Blandt 76 indsendte forslag vandt TREDJE NATUR Kunstfondens åbne filmkonkurrence ’Kan vi tegne et nyt land?’. Den netop afgående formand for Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg Lars Juel Thiis siger om filmkonkurrencen:

”Danmarks fysik ændrer sig radikalt og vil føre til forandringer med hensyn til, hvordan vi udvikler og oplever vores byer og landskaber. Det er forandringer, der angår klimaet, affolkningen af landdistrikterne, migrationen mod de urbane centre og de nye infrastrukturelle korridorer. Forandringerne kalder på nytænkning, handlekraft og politisk vovemod. Med konkurrencen ønsker vi at vise, hvordan den arkitektoniske tænkning kan bidrage til løsningen af Danmarks fremtidige udfordringer og dermed være til inspiration for den fremtidige arkitekturpolitik.”

Til konkurrenceprogrammet har 13 markante samfundsdebattører hver skrevet et essay, der kommenterer den forvandling, Danmark står over for, bl.a.: Tor Nørretranders, Rune Lykkeberg, Carsten Thau og Jens Kvorning. Læs konkurrenceprogrammet.

STORYBOARD

Læs storyboardet!

MANIFEST

1. JEG VIL ALTID GØRE ARKITEKTUR TIL ET FUCKING MANIFEST!
Arkitektur skal gøres begribeligt for krop og sjæl gennem det hånden kan gribe.

2. JEG VIL ALTID TALE PÅ EN MÅDE SOM SELV BØRN OG POLITIKERE FORSTÅR!
Uden dialog fucker jeg arkitekturen up og fucking skader faget.

3. JEG VIL ALTID LADE ARKITEKTUR HYLDE HVERDAGSLIVET!
Arkitektur handler om at skabe fucking meningsfyldte rammer for et fucking enestående hverdagsliv.

4. JEG VIL ALDRIG TALE OM ‘GRIMT’ ELLER ‘PÆNT’!
Arkitektur handler ikke om hvordan den fucking ser ud, men om hvad den fucking gør.

5. JEG VIL ALDRIG REDUCERE ARKITEKTUR TIL DESIGNOBJEKTER!
Arkitektur er fucking SSR (Slumrende Sociale Relationer). Intet fucking andet!

6. JEG VIL ALTID SKABE LÆRENDE LANDSKABER!
Det vi fucking sanser fucking husker vi! Store globale forandringer skabes og styrkes i hverdagens nære oplevelser.

7. JEG VIL ALDRIG MERE KUN LØSE EEN TING AD GANGEN!
Verden er kompleks og kræver hybride løsninger, der fucking forbinder frem for at fucking adskille.

8. JEG VIL ALDRIG MERE LØSE ALTING PÅ EEN GANG!
Arkitektur er i fucking proces. Byen unddrager sig fucking planlægning. Jeg er aldrig fucking klog nok.

9. JEG VIL ALTID VÆRE (OVER)MODIG!
Alle systemer modarbejder forandringer. Forvent at blive fucking modarbejdet.

10. MIN ARKITEKTUR SKAL FUCKING BEGEJSTRE!
Løsningerne findes i spændingsfeltet mellem domme– og dagligdag, og hvis det ikke er fucking sjovt at gå på arbejde, så gør jeg det fucking forkert.

Ydermere lover jeg som arkitekt, at afstå fra at hænge med hovedet når jeg står i lort til halsen. Mit ypperste formål i livet er at skabe forudsætninger for skabelsen af en superempatisk menneskehed, igennem en tydeliggørelse af det enkelte individs mangestrengede forbundenhed til fucking alt andet i Verden.

Recent Work

Almegård Kaserne

Vores vindende forslag til udviklingen af Almegårds Kaserne er funderet i en helhedsorienteret nærhedstænkning, hvor den ultima­tive ressource til transformation findes i den enkelte bruger og stedets iboende kvaliteter.

Nyt Hospital Nordsjælland

Det åbne og naturlige hospital. I vores forslag giver vi et stærkt landskabeligt svar på hvad det moderne faglige og sociale fællesskab på et hospital kan tilbyde.

KLIMAFLISE

TREDJE NATURs klimaflise vil lære verden at gå på vandet. Til fremtidens fortove og byrum udvikler vi en nytænkende klimaflise, som både kan håndtere effekterne af klimaforandringerne og skabe nye oplevelser i byen. 

THIRD NATURE | TEDx Talk

TREDJE NATUR blev inviteret til at give TEDx talk i FN Bygningen på spidsen af Marmormolen. 

ULVELAND

Blandt 76 indsendte forslag vinder TREDJE NATUR kunstfondens åbne filmkonkurrence. Nu udkommer kortfilmen ULVELAND, der tematiser samfundets balanceakt imellem daglig- og dommedag

HVIDOVRE HOSPITAL

Teamet ønsker at forstærke hospitalets kobling mellem det sanselige, det naturlige, det funktionelle og det teknologiske, for herigennem at skabe vitaliserende omgivelser, der i sig selv har helbredende egenskaber.

RØDE PORT

TREDJE NATUR har tegnet to nye oplevelsesrige stibroer til Vestvolden.

NYE RØDDER

NYE RØDDER - Holbæks Grønne Arena er en vision for fremtidens sundhedstilbud i Holbæk Kommune.

Indre By Skybrudsplan

TREDJE NATUR tegner skybrudsvisioner for Indre By.

BBA

TREDJE NATUR ønsker at genskabe det særligt Frederiksbergske på BBA-grunden ved omdanne stedet til en nutidig fælled

HOW | House Of Water

TREDJE NATUR tegner ny fælles platform for den samlede danske vandbranche.

Festplads og højhus

Straumes byudvikling har en enestående mulighed for at komme godt fra start.

Fra skole til fælled

I Bagsværds grønne klimakvarter sikres byen mod regn samtidig med, at byen tilføres nye rekreative værdier.

Byrumsblik

TREDJE NATUR og PK3 har en ambition om at gøre Københavns Havn til et levende, tilgængeligt, nyttigt og rekreativt område i København.

Urban Ravine

Kongsbergske Sverre Fehns credo, at det kun er igennem en manifestering af nutiden vi kan få fortiden i tale er drivkraften i dette forslag.

City In Nature

TREDJE NATUR tegner boformer og bygninger til planlægningskonkurrencen ’City In Between’ i Aalborg Øst.

Kulturcenter på Østerbro

Kulturcenterets placering ved Kildevældsparken ses som et stort aktiv, der kvalificere rummet imellem park og bygning.

Det Første Klimakvarter

Klimakvarteret på Østerbro fremviser fremtidens klimatilpasning og byudvikling af den eksisterende bymasse.

ILB Potsdam

Visionen er en bank der bidrager generøst til en ny type bypark. Det er teamets forslag at ILB Potsdam's nye hovedsæde fusioneres med byliv, terræn og natur. 

Reservoir

Byen skyller over! I 2011 anrettede 3 skybrud skader for op imod 5 mia. kr. i DK´s bygningsmassse. Klimaet skifter i disse år markant adfærd.

Gaderum

Byen gror til!  I Skt. Kjelds Kvarter har planlægningen disponeret generøst og området imponerer ved sin homogenitet, spatiøse gader hvor man kan se langt og de tætte landsbylignende områder.

Det Sidste Brokvarter

Skt. Kjelds Kvarter har en enestående mulighed for at undergå en udvikling, hvor blikket ikke vendes søgende mod de feterede nabokvaterer, men istedet rettes indad mod egne potentialer.

Bruns Herred

Planstrategien for Humlebæk Syd søger at fusionere en række erfaringer fra den danske tradition for at bygge i landskabet.