DET FØRSTE KLIMAKVARTER

All

Klimakvarteret på Østerbro fremviser fremtidens klimatilpasning og byudvikling af den eksisterende bymasse. Projektet er i 2013 optaget i Sustainia100 som et visionært og innovativt løsningsforslag på fremtidens klimavenlige by. TREDJE NATUR ønsker at medvirke til en byudvikling af brokvarteret, som ikke ligner resten af byen. Vi tror på, at det er igennem en opdyrkning af de lokale ressourcer vi skaber et stærkt sammenhængende kvarter, der om få år kan fremvise de første klima- og byrumsløsninger til løbende inspiration for resten af verden.

Projektinformation
Ansvarlige partnere: Flemming Rafn Thomsen og Ole Schrøder
Designteam: Monica Galiana, Anna Sissela Michalsdottir, Joan Melgaard Rasmussen, Lotte Randeris Kristensen, Louise Fiil Hansen og Hans H. Bærholm
Sted: Skt. Kjelds Kvarter. Ydre Østerbro i København
Bygherre: Københavns Kommune ved Center for Park og Natur, Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter, Københavns Gårdhaver, Københavns Energi og Miljøpunkt Østerbro.
Areal: 105 Ha
Projektperiode: 2011-16
Priser: Guangzhou International Award for Urban Innovation, 2016

Læs vores egen pressemeddelelse
Læs om Sustainia100
Følg med seneste nyt om Klimakvarteret

Langt de største udfordringer for vores samfund ligger i den eksisterende by. Målet er at opgradere byen til beboernes forventninger med hensyn til hvad byen skal kunne på det bæredygtige, sociale og sundhedsmæssige niveau. Tanken er hér, at et sammenhængende og naturligt design skaber den mest kraftfulde strategi og løsning for kvarteret som en helhed, men også rummer en sensibilitet for det individuelle rum, sted og menneske i byen. – Partner i TREDJE NATUR, Ole Schrøder.

BYEN OG NATUREN BLANDES
Det som vi efterspørger i byen, er byens hændelser, det sociale og det kommercielle. Det er byfunktioner, interessante steder at bo, steder at handle, daginstitutioner med videre. Dertil kommer steder at bevæge sig, steder at mødes, dyrke sport og steder hvor vi bare kan sidde i solen og betragte livet i byen. Naturen repræsenterer i princippet det modsatte udgangspunkt. Vi søger naturen for freden, for kontrasterne og naturens tilstedeværelse, samt det rekreative og det uregulerede.

Hvordan forener vi byen og naturen i en tredje samlet tilstand? Hvordan skaber vi en forståelse for naturens fænomener og ressourcer ved at klimatilpasse byen? Hvordan oplever vi byens lys, uden lysmasten og lampen? Hvordan hører vi naturens lyde blandt bilernes støj?

I Skt. Kjelds Kvarter er alle disse spørgsmål katalysatorer for tankegangen og udformningen af Bryggervangen, Skt. Kjelds Plads, Tåsinge Plads samt gårdrummene. Vi ønsker at skabe en særlig performativ bynatur, der højner byens attraktionsværdi og de rekreative og sanselige muligheder.

BRYGGERVANGEN | Den Grønne Kilde
Bryggervangen er en central gade i kvarterets klimatilpasning. TREDJE NATUR kalder forløbet Den Grønne Kilde, både med tanke på Kildevældsparken og vandet der vil løbe i gaden.Skt Kjelds Kvarter udgør et vandopland med et højdepunkt lige syd for Skt. Kjelds Plads og er oplagt at udnytte til en åben vandafledningsløsning. Ved at optimere parkeringspladsernes placering og vejens bredde, kan der skabes plads til vandafledning, natur og nye cykelstier. Flere steder poser gaderummet ud og der er potentiale for at skabe en håndfuld mindre byrum foruden Skt. Kjelds Plads og Tåsinge Plads.

I Danmark regner det 121 dage om året. En typisk regnvandskanal er traditionelt tør 95% af tiden. Derfor skal kilden udnytte regnens hyppige frekvens til at forlænge vandets tilstædeværelse positivt i byrummet. Der skal tænkes i at beholde vandet længere til rekreative formål, samt andre typer byrumsfunktioner når kilden er tør. Vandet kan lægge sig i kunstige vandpytter, ledes igennem regnbede der renser vandet, eller det kan opmagasineres og gemmes til tørre og varme dage. Når kilden er tør kan forløbet bruges til at bevæge sig i eller sidde på kanten.

SKT. KJELDS PLADS | Dødisen
Her samles 7 gader i et 8.000 m2 stort afgrænset byrum. Pladsen er områdets fysiske midtpunkt og bør i fremtiden udgøre kvarterets naturlige møde- og samlingssted. I kraft af den centrale placering og størrelse er der potentiale til at fremvise og eksponere klimakvarteret både nationalt og internationalt. Pladsen er tematisk inspireret af dødislandskabet, der flere steder i Danmark kan opleves som et særligt attraktivt naturområde. Under istiden blev isen fanget under jorden i lommer, der langsomt smeltede og efterlod karakteristiske fordybninger i overfladen. Her er terrænet særligt varieret i forhold til det typisk pandekageflade Danmark.

Cirklen er et vigtigt arkitektonisk, historisk og monumentalt element, der accentuerer pladsens centrale placering i kvarteret. I dag er cirklen blot en rundkørsel, men vil i fremtiden overlejres som et både samlende og spektakulært element, der har karakter af et kunstigt naturfænomen. Cirklen løftes 5 meter over terræn og forsynes med vandforstøvere, der genanvender det opsamlede regnvand. Cirklen træder i funktion hvis mikroklimaet for eksempel er over en bestemt tørhedsgrad eller grænsetemperatur. Rent metaforisk rummer den perfekte cirkel en stærk signalværdi, og vil udgøre det kulturelle samspil med terrænets naturlige formsprog.

Det varierede terræn inviterer til ophold i solen og kulturelle arrangementer i de amfi-lignende forløb. I kanten af pladsen skabes plads til udeservering langs de stueetager som kan indrettes café, restaurant eller butik. På pladsen kan der anlægges nyt cafebyggeri og for eksempel en bemandet legeplads samt beboerhus med indendørs faciliteter. Grundlæggende animeres pladsens overflade, hvorved der skabes nicher til ophold, dannes ryg mod bilstøj og skabes et indre pladsrum, hvor bylivet kan udfoldes i små- og store skalaer. Jordvoldene inviterer til leg og bevægelse og etableres med en blanding af belægning, sidde-/klatretrin og rumdannende beplantning.

Ved pladsens manglende facade ved SuperBest mod sydvest etableres et gitterværk, der begrønnes med beboerhaver og klatreplanter. Tanken er at skabe en tilgængelig vertikal nyttehave og et mødested for beboerne i området og samtidig færdiggøre den rumlige afgrænsning mod pladsen. Arealet som beboerhaverne placeres på er stærkt forurenet, hvilket også argumenterer for at komme i højden. På terræn kan det det forurenede areal udnyttes til parkeringspladser, der kan frigive areal til rekreative formål andetsteds.

TÅSINGE PLADS | Brinken
Tåsinge plads er et 6.000 m2 stort rumligt afgrænset byrum. Et centralt placeret bunkeranlæg er i dag dækket af en frodig oase, der fremstår som et vildtvoksende bakketerræn, omgivet af en stor mængde skråtparkerede biler og brede vejarealer.

Opmagasinering af regnvandet er en del af strategien for Københavns klimatilpasning. Det vand der falder ned fra himlen er rent og indeholder ikke kalk som i vores drikkevand. I dag ryger en stor del af regnvandet direkte i kloakken, og det er både ressourcekrævende at rense, samtidig med at kloaknettet ikke kan håndtere de voldsomme regnmængder grundet klimaforandringer. Opmagasineringen af vandet tænkes rettet mod det rene tagvand, hvor nedløbsrørene tilsluttes tagrendernes nedløb og for eksempel via tyngdekræften pumpes op i bygningshøje vandsøjler, der stilles op i hele kvarteret.

Ved at optimere vej- og parkeringsarealer kan der mod syd skabes byrum der har sammenhæng med den veldisponerede stueetage i Henning Hansens boligkarré Solgården, og derved understøtte butiks- og næringslivet. Det er i byens kantzoner vi møder hinanden 80% af gangene. Brinken tænkes som en urban kant imellem arkitekturen og naturen hvor hverdagslivet flettes imellem de to. De store træer og buske beholdes og danner et grønt bagtæppe for boldspil, leg og mødesteder. Kanten til bunkerens grønne terræn optimeres, forlænges og formgives som en aktiv kantzone med særligt fokus på bevægelse, bysport og leg. Brinken er orienteret mod syd og har, et stykke fra Solgårdens tagprofil, gode lysforhold dagen igennem.

LANDSKRONAKRYDSET
Området er i dag kendetegnet ved omfattende opstribede asfaltarealer og der er store potentialer i at tænke byrummets rumlige afgrænsing på ca. 4.300 m2 som en sammenhængende udviklingsflade. På det sydøstlige hjørne kan der etableres cafe, og i det nordvestlige område er der sol det meste af dagen.

I det nordøstlige hjørne bredes kilden ud, og her er god mulighed for vandleg og et lokalt grønt byrum. I nichen sydøst for den potentielle cafe kan der placeres en vandsøjle foran den lukkede facade. I den sydvestlige kant er der skygge det meste af dagen, og her er det mest oplagt at etablere de nødvendige parkeringspladser.

Projekterne i klimakvarteret viser, hvordan vi på en gang kan skabe smukke, grønne gader og byrum og i samme omgang kan etablere en effektiv teknisk løsning, der leder regnvandet i vore gader ud til havnen – i stedet for ned i vores kældre. Det er arkitektur, der integrerer teknik og æstetik på en ny og meget spændende måde. – Tina Saaby, stadsarkitekt i Københavns Kommune.

KARRÉER
Energirenovering er et særskilt og omfattende projekt, der gælder den samlede eksisterende boligmasse. Det er tanken at større indgreb kan udnytte regnvandet og plantemassen innovativt til en sammenhængende energirenovation via grønne og blå facader. Samtidig kan opsamlet regnvand indgå i husholdningen og udgøre en lokal og bæredygtig løsning, der er med til at løse klimaudfordringerne andre steder i byen.

Københavnerkarréen anno 2015 imødekommer og bidrager til kvarterets ambitioner om det grønne og det blå, og vil for fremtiden kunne fremhæves som nutidens visionære eksempel på en vellykket tilpasning til omgivelserne.

Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg ser konstellationen af disse to arkitekter som et stærkt partnerskab til at udvikle arkitektoniske modeller for nye typer af bæredygtige landskaber i vores byer.

Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg

Et jurymedlem beskriver det som ’akademiske hippiefloskler – masser af feel good, men helt unødigt højt lixtal’.
Det mest originale er i de løsninger som præsenteres. Ikke mindst hvad et jurymedlem kalder ’den store regnvandspenis’.

Bedømmelse fra Creative Business Cup

Godt på vej mod en tredje natur. Konkurrencens vinderforslag er som et meteornedslag i den funktionsadskilte by.

Boris Brormand Jensen om Vinge vinderforslag i Arkitekten.

DET FØRSTE KLIMAKVARTER

Recent Work

Recent Work

Sagt om os