Følgende introduktion til naturværdibegrebet er udarbejdet på baggrund af en række arbejdstekster. Disse tekster indgår som et led i tegnestuens arbejde for hele tiden at blive klogere på den værdi naturen kan skabe for samfund, mennesker og vores fysiske omgivelser. Ligeledes afspejler introduktionen et fortløbende arbejde med udviklingen og nuanceringen af grundlaget for TREDJE NATURs filosofi og praksis.

”Brændslet til sjælens ild er alle tings sansbare legemlighed”
– K.E. Løgstrup

Naturværdi omhandler i alt sin enkelthed og kompleksitet, den værdi naturen skaber for mennesker, samfund og vores fysiske omgivelser. En værdi vi siden industrialiseringens indtog i stigende grad har nedvurderet eller direkte forkastet i vores evindelige kamp for at beherske og kontrollere verden omkring os.

Naturværdi er et argument for at genintroducere naturens grundlæggende værdier i arbejdet med arkitekturen og landskabet – ikke i en romantisering af fortidens fortræffeligheder, men i en erkendelse af det forhold, at verden er relationel og at menneskelivet grundlæggende er afhængigt af naturen. En afhængighed der både er fysisk og eksistentiel. Naturværdi er således både et argument for den konkrete værdi naturen skaber i forhold til økonomi, sundhed, ejendom og klima, og et argument for en eksistentiel form for værdiskabelse der omhandler spørgsmålet om det gode liv, æstetik og menneskers mentale overskud, kreativitet, virkelyst, sundhed og socialitet.

Det hybride blik
Vil vi indløse værdien af naturens mange kvaliteter, må vi starte med at kvalificere de begreber, vi traditionelt forstår vores fysiske omgivelser med. I en verden præget af en enorm urbanisering, hvor klimaet forandrer sig og tvinger mennesker til at gøre det samme, har traditionelle og rigide modstillinger mellem by og biologi, reguleret og ureguleret, æstetik og pragmatik, natur og kultur ikke blot tabt deres mening. De forhindrer os også i at indløse naturens kræfter og imødekomme verdens globale klimaudfordringer. Vi må derfor væk fra de rigide kategorier og karikerede modstillinger og i stedet arbejde os hen mod mere hybride forståelser af verden og vores fysiske omgivelser.

TREDJE NATUR præsenterer med naturværdi et sådant hybridt blik på verden. Et blik der bygger bro i stedet for at adskille og som derfor præsenterer nye måder at forstå, tænke og arbejde med byen og landskabet på. Ambitionen er herigennem at skabe en vitaliserende, sanselig kompleksitet, der giver mennesker næring, mod og overskud til at udfolde deres liv på mangfoldige måder og som samtidig kan bidrage med konkret samfundsmæssig værdi.

Natur som performativ æstetik
Fremstillinger af naturen falder ofte i en af to kategorier: enten fremstilles naturen i et naturvidenskabeligt perspektiv, som et begreb der henviser til de processor, forbindelser, økosystemer og balancegange vi finder i naturen. Eller også fremstilles naturen i et romantisk perspektiv, som noget æstetisk, skønt, mystisk og dragende. Med disse to fremstillinger adskilles naturens æstetik og sanselighed således fra dens performativitet og nytteværdi. En adskillelse der ikke er meningsfuld i praksis. Kastanjetræets omskiftelighed og rituelle æstetik kan eksempelvis ikke adskilles fra dets evne til at optage CO2, ophobe regnvand og give skygge og læ for vind og vejr.

TREDJE NATUR ønsker at gøre op med det forsimplede skel mellem funktion og æstetik og arbejder derfor ud fra et mere sammensat og nuanceret naturbegreb. Naturværdi repræsenterer derfor et naturbegreb, der omfavner naturens grundlæggende æstetiske performativitet i arbejdet med arkitekturen og planlægningen.

Økonomisk og pragmatisk værdiskabelse
Den økonomiske værdi der knytter sig til arbejdet med det grønne, hybride blik, er vævet sammen med en række forskellige former for værdier, eksempelvis:

Sundhedsværdi – forskning viser, at der er en nøje sammenhæng mellem adgangen til naturen, menneskers fysiske aktivitetsniveau og vores generelle sundhedstilstand. Ved at tilbyde hybride og rekreative udfoldelsesmuligheder i byen kan vi ikke alene øge borgernes livskvalitet, men også spare samfundet for millioner af kroner på behandling af livsstilssygdomme så som hjertekarsygdomme, diabetes og stress.

Eksportværdi – Danmark ligger i disse år med helt i front i udviklingen af nye bæredygtighedsfremmende teknologier.  Ved at udvikle de danske havne- og industriområder til inviterende, rekreative områder kan byen gøres til udstillingsvindue og demonstrationslandskab for disse teknologier og herigennem brande Danmarks evner inden for bæredygtig byudvikling og teknologi over for internationale interessenter.

Boværdi – adgangen til grønne og blå områder spiller en væsentlig rolle i forhold til bo- og ejendomsværdien i et område. Faktisk vægter nærheden til grønne og blå områder ofte højere end adgangen til offentlig transport eller et godt kulturliv, når boligkøbere skal investere i ny bolig.

Klimaværdi – naturens blå og grønne elementer kan skabe en renere og mere iltholdig luft i byerne, modvirke ”varmeøer”, reducere energiforbruget til opvarmning og nedkølning af bygninger og således mindske udledningen af CO2.

Tilpasningsværdi – træer og planter har en evne til at tilbageholde og optage store mængder af den regnvand, der falder omkring dem. Grønne tage, træer og beplantninger kan derfor medvirke til at forsinke afstrømningen af regnvandet og øge nedsivningen således, at vandet ikke ødelægger byggemasse og infrastrukturer i byerne.

Socialværdi – naturens rekreative kvaliteter kan medvirke til at skabe de fysiske rammer for nye fællesskaber og møder, til gavn for byer og områders sammenhængskraft og lokalliv. De mennesker der hyppigst bruger de offentlige grønne hverdagsrum er dem der selv har have og i særlig grad dem der dyrker jorden. Derved er den positive adfærd også med til at skabe ressourcebevidshed og en bæredygtig levevis.

Koblingsværdi – naturens blå og grønne elementer kan medvirke til at skabe nye og tiltrængte koblinger i de modernistiske enklavestrukturer, der stadig hersker i mange danske byer og forstæder. Med sin unikke blanding af rekreative kvaliteter og forskellige nyttefunktioner kan naturen tilbyde hybride oplevelser og muligheder på tværs af bydele, funktioner og indbyggere.

Sanselig næring
Naturværdi bygger på en forståelse af, at verden er relationel, at menneskelivet er afhængigt af naturens vitalitet og at vi alle er vævet ind den fysiske verden. Vi kan ikke stille os betragtende uden for verden som objektive dommere. Vi er derimod altid allerede sansende, meningsskabende væsener i et konstant udvekslingsforhold med vores omgivelser. Rum stemmer os. De påvirker vores humør, vores adfærd, vores tanker og følelser. De har betydning for den måde vi interagerer med hinanden på og de spiller en afgørende rolle i forhold til vores sundhed og velvære. Netop derfor må vi være varsomme når vi former de fysiske rammer for det daglige liv.

TREDJE NATUR ønsker derfor at gøre menneskelivets grundlæggende vilkår og vores fundamentale forbundenhed til naturen til udgangspunktet for arbejdet med arkitekturen og planlægningen. Dermed bliver spørgsmål om sanselig næring, skala, fællesskab, sammenhæng, mening, brug, udveksling og velvære helt grundlæggende for TREDJE NATURs praksis.

Fælled og fælledskaber

”Den »globale klimaforskrækkelse« gør os handlingslammede … man kommer ikke særlig langt med dommedags- og mareridtsscenarier. Folk kan ikke overskue handlingsmulighederne, løsningerne … Derfor er vi nødt til at anvise løsningerne. De skal være konkrete, angribelige – og så er jeg sikker på, at der vil være en stor folkelig opbakning til at løse problemet«.
– Klima- og energiminister, Martin Lidegaard

For 200 år siden betegnede fælleden det forhold, at landsbyens bønder i fællesskab drev en del af byens jord. Her kunne alle frit dyrke jorden eller sende deres dyr på græs. Fælleden skal således forstås som en åben og tilgængelig ressource, alle har lige adgang til.

I bogen ”Fælledskabet” genintroducerer Tor Nørretranders og Søren Hermansen fælleden som en vigtig nutidig ressource i arbejdet med at øge sammenhængskraften og styrke bevidstheden omkring lokale ressourcer. Fællesskaber har, ifølge Nørretranders og Hermansen, brug for noget der kan styrke og binde dem sammen – de har brug for en fælled. I bogen anvender Nørretranders og Hermansen Samsøs vindmøllelau som et bærende eksempel på fælled-tanken. Vindmøllelauet er skabt af lokale beboere, der i sammen har gjort Samsø 100 % selvforsynende med vedvarende energi. Andre eksempler på nutidige fælleder er fødevarefællesskaber, forskellige former for urbane haver, eller opsamling og genanvendelse af regnvand.

Kendetegnende for disse fælleder er evnen til skabe nye fællesskaber, udnyttelsen af de forhåndenværende ressourcer og egenskaben til at sætte fokus på netop disse ressourcer. Vindmøllerne, de urbane haver og vandtårnene er synlige teknologier og funktioner i vores allesammens hverdag. Adopteres ideen om fælleden ind i en planlægningspraksis kan vi fremme forståelsen af hvordan byen og vi selv er en del af naturens kredsløb og på den måde animere til en mere ressourcebevidst adfærd. Ikke gennem løftede pegefinger, men ved at tydeliggøre at vi rent faktisk kan gøre en forskel, her og nu.

De moderne, grønne fortolkninger af fælledtanken opfordrer os netop ikke til ressourcebevidsthed gennem dommedagsscenarier. De præsenterer et motiverende, positivt, håndgribeligt løsningsforslag, der indskriver sig i menneskers konkrete hverdag og styrker den lokale sammenhængskraft.

Naturværdi – et helhedsorienteret nærhedsprincip
Naturværdi orienterer sig således mod helheden i en tro på, at verdens problemer ikke løses ved at tænke i isolerede delelementer og at rammerne for det gode liv ikke skabes gennem en ensidig fokusering på bæredygtighed, æstetik, problemløsning, by eller natur alene. Naturværdi bygger derimod på en bevidsthed om, at verden er relationel og at vi må forstå det store billede, hvis forandring og nyskabelse skal være mulig. Men Naturværdi bygger også på en erkendelse af, at vi må starte i det nære og lokale, hvis en egentlig forandring skal rodfæstes og fastholdes. Naturværdi repræsenterer derfor det vi kalder et helhedsorienteret nærhedsprincip.

–  Agnete Schimmell Raakjær, Ole Schrøder og Flemming Rafn Thomsen