TREDJE NATUR var inviteret af Miljøminister Kirsten Brosbøl til vidensdeling om levende grønne byer. Sammen med førende danske eksperter, kommunalfolk og arkitekter, delte vi vores viden på Carlsberg og kom med forslag til ministerens strategi for en bæredygtig byplanlægning.

Fra Miljøministeriet:

Hvordan skaber man grønne, levende og trygge byer, hvor der både er plads til et aktivt byliv og til et erhvervs- og handelsliv?

Det er flere end 50 af landets eksperter inden for bæredygtig byplanlægning i dag samlet i København for at finde ud af. Det sker til en 12-timer lang Camp om bæredygtige byer. Her skal de knække nogle af de miljø-, klima- og ressourcemæssige problemstillinger, som Danmark i fremtiden vil stå over for.

Men erfaringerne og løsningerne, som deltagerne finder frem til på campen, kan også bruges her og nu i byplanlægningen i kommunerne.

– Jeg forventer, at vi i dag får nogle rigtig gode bud på, hvordan vi skal indrette vores byer i fremtiden. Bæredygtige byer er vejen frem, men det bliver kun til virkelighed, hvis vi kan få stregerne på tegnebrættet og alle de gode idéer integreret i hverdagen både hos befolkningen og i virksomhederne i byerne, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

Campen vil desuden have fokus på byernes ressourceforbrug og undersøge, hvordan ressourcer som byggematerialer, vand og affald kan indgå i et kredsløb med kun meget lidt spild.

Læs mere her.